Dragør Kommune deler toplønninger ud med rund hånd.
Alt imens der spares benhårdt på børn og ældre i Dragør Kommune, hvilket resulterer i dårligt arbejdsmiljø og personaleflugt, så ser det helt anderledes ud på rådhusets bonede gulve.
Vellønnede embedsmænd.
I de øverste ledelseslag på Dragør Rådhus er der adskillige embedsmænd, som modtager over 1 million kroner i løn om året.
Her kan du se nogle af højdespringerne:
1) Kommunaldirektør Mads Leth-Petersen: 1.513.228 kr.
2) Direktør Pia Holm Nielsen: 1.289.925 kr.
3) Centerchef Jesper Horn Larsen: 1.019.459 kr.
Den uønskede direktør Asger Villemoes Nielsen blev afskediget i første kvartal af 2024, hvor han modtog et gyldent håndtryk på intet mindre end 2.146.981 kr.
Måske er det på tide at prioritere de varme hænder, fremfor de kolde hænder, i Dragør Kommune.
Dragørs borgmester støtter lufthavnens massive udvidelsesplaner. Screenshot: Kommune TV.
Virksomheden Københavns Lufthavne A/S støj-, luft-, jord- og vandforurener i stigende grad Dragør Kommune uden nogen form for politisk indgriben.
Nu viser det sig, at borgmester Kenneth Gøtterup (C) i to år har siddet i ’CPH Advisory Committee’, der har til formål at styrke lufthavnens uhæmmede vækst – et forhold som borgerne i Dragør ikke er blevet gjort bekendt med på noget tidspunkt.
Varetager borgmesteren den storforurenende virksomheds interesser eller borgernes interesser?
Folkesundhed og miljø nedprioriteres.
Københavns Lufthavne A/S vil være Nordeuropas største knudepunkt for luftfragt, og har ambitioner om at tredoble mængden af gods fra 300.000 tons i dag til mere end en million tons årligt.
Lufthavnen er Nordens største med over 25 mio. passagerer om året, og ifølge lufthavnens udvidelsesplaner skal der nu skabes plads til 40 mio. passagerer årligt.
Lufthavnen taler endda om ”sikring” af en kapacitet på 60 mio. årlige passagerer i fremtiden, hvilket er mere end ti gange Danmarks befolkningstal hvert eneste år – det er lige til at få åndenød over.
Dragør Kommunes borgmester undlader fortløbende at besvare de rejste spørgsmål vedrørende hans medlemskab af lufthavnens vækstkomité.
Dragør og Tårnby er kraftigt påvirket af luftforureningen fra lufthavnen.
I disse dage er der stor bevågenhed omkring virksomheden Københavns Lufthavne A/S, der uhindret støj-, luft-, jord- og vandforurener Dragør Kommune og Tårnby Kommune.
På de sociale medier koger debatten, da mange borgere for længst har fået nok af politikernes og lufthavnens vækstsyge.
Lokalavis stiller skarpt.
Københavns Lufthavn er en af de mest bynære lufthavne i Europa, og det er ikke alle borgere, der bryder sig om lufthavnens uhæmmede vækst og den medfølgende forøgelse af forureningen, som påvirker vores hjem, familier og miljø i en meget negativ retning.
Lokalavisen Dragør Nyt har i den seneste tid bragt en lang række artikler og læserbreve, der stiller skarpt på naboernes oplevelser af den nuværende forurening set i forhold til lufthavnens ekstreme udvidelsesplaner.
Dragør Industriby skal placeres i det åbne land på Nordre Dragørvej.
Det er langtfra alle, der synes, det er en god idé, at borgerne skal belastes med politikernes megaprojekt ’Dragør Industriby’, da der ikke er behov for mere trafik, støj og luftforurening i vores lille by.
Nu har administrationen på Dragør Rådhus fremlagt sin fortolkning af Miljøstyrelsens retningslinjer på området, hvilket ret beset burde være foretaget, inden kommunen begyndte at løbe parløb med Blackstone-selskabet Mileway.
Miljøstyrelsens klasser.
Miljøklasserne inddeles i syv klasser, og de bruges til en indledende vurdering af hvilke typer virksomheder, der eventuelt kan placeres i et område, forud for en nærmere miljøvurdering af den aktuelle virksomhed.
Formålet med miljøklasserne er at forebygge imod miljøproblemer ved placering af virksomheder, der erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser, udstødningsgas og trafik.
Hver type virksomhed tildeles en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne.
Borgmesterens politiske flertal siger samstemmende, at de vil have virksomheder i miljøklasserne 2 og 3:
Klasse 1: Virksomheder og anlæg, der ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og som således kan integreres med boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Hovedparten af virksomhederne er forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. Afstandskravet til boliger er nul meter.
Klasse2: Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og vil kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klassen omfatter f.eks. bogbinderier, trykkerier, elektronik- og metalværksteder og laboratorier. Afstandskravet til boliger er 20 meter.
Klasse3: Virksomheder og anlæg, der påvirker omgivelserne i mindre grad, herunder fra udendørs aktiviteter og som bør placeres i erhvervs- og industriområder, eventuelt i randzonen mod forureningsfølsomme naboområder. Klassen omfatter håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Afstandskravet til boliger er 50 meter.
Klasse4: Virksomheder og anlæg, der er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klassen omfatter blandt andet vognmandsvirksomheder, papirvareindustri, autoværksteder, visse levnedsmiddelindustrier og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier. Afstandskravet til boliger er 100 meter.
Klasse5: Virksomheder og anlæg, der er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klassen omfatter blandt andet visse maskinfabrikker, byggeindustri, møbelindustri og farve- og lakindustri. Afstandskravet til boliger er 150 meter.
Klasse6: Virksomheder og anlæg, der kan belaste omgivelserne i betydelig grad, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klassen omfatter blandt andet jernstøberier, savværker, slagterier og større asfalt-, beton- og maskinfabrikker. Afstandskravet til boliger er 300 meter.
Klasse7: Virksomheder og anlæg, der kan give anledning til omfattende belastning af omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed, eller eventuelt i midten af meget store erhvervsområder. Klassen omfatter blandt andet medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker. Afstandskravet til boliger er 500 meter.
Der er variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen ofte fastsat som et interval, og der er mulighed for op- og nedklassificering ud fra en konkret vurdering af f.eks. virksomhedens forøgelse af forurening eller indførelse af renere teknologi.
Administrativ undersøgelse.
Borgmesterens flertal vil efter eget udsagn etablere ”mindre håndværkervirksomheder” og ”lettere produktion” i det 170.000 m² store erhvervs- og industriområde.
Som følge heraf har kommunalbestyrelsen nu fået kommunens administration til at udfærdige et notat, der belyser, hvilke muligheder politikerne har for at placere virksomheder i miljøklasserne 2 og 3 i det planlagte industriområde mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.
Administrationen anfører følgende i sin undersøgelse:
”Som udgangspunkt viser ovenstående inddeling at mindre håndværksmæssige virksomheder, vil kunne indplaceres i klasse 2 eller 3. Logistikvirksomheder kan sidestilles med vognmandsvirksomheder, der som udgangspunkt indplaceres i klasse 4. Som det fremgår af det følgende, er klassificeringen ikke en eksakt størrelse, så forskellige virksomheder inden for samme branche, kan opnå forskellig klassificering. Det afhænger af, hvordan de enkelte påvirker deres omgivelser.” (Notat, Dragør Kommune, Center for Plan, Teknik og Erhverv, den 17. september 2024).
Hermed udtrykkes administrationens forhåbning om, at Mileways kæmpe lager- og transportvirksomhed vil kunne springe fra miljøklasse 4 ned til miljøklasse 3. Der konsekvensberegnes slet ikke på, at cargoprojektet vil medføre en kraftig forøgelse af fragtfly og lastbiler, der i pendulfart skal transportere gods til og fra industriområdet i døgndrift.
Ifølge den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, så kan ’vognmandsvirksomheder’ nemt ryge op i miljøklasserne 6 eller 7, hvis der drives lager- og transportvirksomhed i aften- og nattetimerne. Belejligt nok har administrationen udeladt dette forhold i sit notat til kommunalbestyrelsen.
Normalvis placeres logistik- og transportfirmaer altså langt væk fra nærmeste naboer, da de betragtes som meget støjende og luftforurenende erhvervsvirksomheder – men det er åbenbart ikke noget, der gør sig gældende i Dragør.
Hensynet til miljøet, naboerne, naturen og dyrelivet er desværre pillet ud af ligningen, allerede inden projektets opstart.
Naboerne og miljøet.
Borgermodstanden imod Dragør Industriby er resulteret i, at den politiske sagsbehandling er blevet standset i hele september måned.
Sagen, der siden juni er blevet kørt som en ’beslutningssag’, er nu skiftet til en ’orienteringssag’ i oktober måned, hvor administrationen fremlægger sine fortolkninger af landsplandirektivet og miljølovgivningen for fagudvalgene og kommunalbestyrelsen.
Under et møde i Klima, By- og Erhvervsudvalget den 9. oktober fik Konservative, Socialdemokratiet og Venstre dog ændret orienteringspunktet ’Orientering – Miljøklasser i Erhvervsområde Nord’ til et beslutningspunkt.
Administrationen anfører følgende i sit notat:
”Området i Dragør, som landsplandirektivet omhandler, kan overføres til byzone og må kun udlægges til erhverv og mindre tekniske anlæg til forsyning af området. Anvendelsen må ikke begrænse Københavns Lufthavns drifts- og udviklingsmuligheder. Med ’erhverv’ menes f.eks. industri, produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder samt lagerfaciliteter. Arealerne må derimod ikke anvendes til mere støjfølsomme erhverv som eksempelvis kontorer, institutioner, liberale erhverv, hoteller eller restauranter.” (Notat, Dragør Kommune, Center for Plan, Teknik og Erhverv, den 17. september 2024).
Man bliver dog ikke meget klogere af at læse administrationens notat, der udelukkende er anlagt på, at kommunen måske har mulighed for op- og nedklassificering i miljøklasserne og eventuelt kan konvertere landzone til byzone – og dermed arbejder videre på at placere projektet tæt på naboerne i det åbne land.
Transport-, lager- og logistikvirksomhed medfører som hovedregel særdeles negative konsekvenser for naboerne og miljøet, hvilket administrationen på Dragør Rådhus udmærket ved.
De uønskede følgevirkninger er noget, der er meget fokus på i andre kommuner, hvor der især kigges på luftforurening, støj, CO2-udledning, trafikulykker, trængsel og infrastrukturafledte konsekvenser.
Ikke desto mindre, så er borgmesterens flertal så stærke i troen på, at vejen til en sund kommunal økonomi er belagt med asfalt og beton – og dermed ikke føler noget behov for at få lavet de simple beregninger, der skal anskueliggøre, hvad projektmagerne mener, at Dragør Industriby kan bidrage med af merværdi. Den efterlyste business case vil med høj sandsynlighed bevise det stik modsatte af, hvad politikerne påstår.
Spørgsmålet er stadig, om der er behov for politikernes ambitiøse industri- og erhvervseventyr på grænsen til lufthavnen? Er det overhovedet et projekt, der har sin berettigelse i vores lille by?
Umiddelbart er svaret nej, men det står hen i det uvisse, da administrationen og politikerne stadigvæk ikke vil fremvise den behovsanalyse, som borgerne har efterspurgt i et halvt år.
Fremtidens Dragør.
Det er dog sikkert og vist, at Dragør Industriby vil afstedkomme mange uhensigtsmæssige påvirkninger af vores hjem, familier og lokalområder.
Uanset udformning og arkitektur, så vil det miljøbelastende projekt være en stor byrde, som politikerne samvittighedsløst overleverer til os og de næste generationer i Dragør.
Hvis vi ikke passer på vores omgivelser, så passer vi altså heller ikke på os selv.
Dragørs borgere bliver påvirket af partikelforurening fra lufthavnen i døgndrift.
Virksomheden Københavns Lufthavne A/S støj-, luft-, jord- og vandforurener i stigende grad Dragør Kommune uden nogen form for politisk indgriben.
Det er på høje tid, at politikerne og administrationen på Dragør Rådhus begynder at varetage folkesundheden og folkets interesser, fremfor konstant at føje den storforurenende virksomhed i Tårnby Kommune.
Ny undersøgelse sættes i gang.
I kølvandet på Aarhus Universitets rapport ’Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup’ skal der nu foretages en undersøgelse, som laves af Kræftens Bekæmpelse.
De ultrafine partikler er sundhedsskadelige, og derfor skal det undersøges, om man kan blive syg af at bo i nærheden af lufthavnen.
I visse områder er luftforureningen knap tre gange højere, end verdenssundhedsorganisationen WHO’s grænseværdi for høj partikelforurening, hvilket er skræmmende læsning.
Indånding af partikler, især de ultrafine, kan give kroniske lungesygdomme såsom astma, KOL og kræft – men det kan også resultere i hjerte-kar-sygdomme såsom åreforkalkning og blodpropper i hjertet og hjernen.
Undersøgelsen bliver sat i gang nu, og den vil tage cirka to år at gennemføre.
Dragør Kommune deler toplønninger ud med rund hånd.
Dragørs borgmester støtter lufthavnens massive udvidelsesplaner. Screenshot: Kommune TV.
Dragør og Tårnby er kraftigt påvirket af luftforureningen fra lufthavnen. 
Dragør Industriby skal placeres i det åbne land på Nordre Dragørvej.
Dragørs borgere bliver påvirket af partikelforurening fra lufthavnen i døgndrift.