Politikernes ’industrieventyr’ skal placeres mellem lufthavnen og Nordre Dragørvej.
Et flertal i kommunalbestyrelsen, med borgmester Kenneth Gøtterup (C) i spidsen, forsøger at placere et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde i den nordlige del af Dragør.
Dragør Industriby møder kritik.
Borgerne har nu stillet basale spørgsmål til politikerprojektet i et halvt år – vel at mærke uden at få fyldestgørende svar fra de folkevalgte.
I lokalavisen Dragør Nyt udtrykker borgerne deres undren over det upopulære projekt.
Lufthavnen udleder stadig urenset overfladevand via ’U8’ til Nordstrandsbugten.
Virksomheden Københavns Lufthavne A/S nægter fortløbende at vedkende sig sit erstatningsansvar for den omfattende PFAS-forurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør Kommune og Tårnby Kommune.
Hvorfor lader borgmestrene Kenneth Gøtterup (C) og Allan S. Andersen (A) lufthavnen fortsætte sin forurening af miljøet i døgndrift?
Varetager borgmestrene forurenerens interesser eller borgernes interesser?
Arbejdsgruppen.
Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup fik i oktober 2022 mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør angående den vidtfavnende PFAS-forurening i Dragør – det gik ualmindeligt dårligt set med borgerbriller.
Tårnby Kommune, Dragør Kommune og Københavns Lufthavne A/S nedsatte i december 2022 en arbejdsgruppe, der efter eget udsagn skulle ”belyse muligheder for yderligere afværgetiltag og en handleplan og prioritering”. Forureningssagen blev dermed atter trukket i langdrag.
Den træge forvaltningsproces fortsætter altså i en uendelighed – imens spreder PFAS-stofferne sig over lange afstande i vores natur og miljø.
Det er det Dragør Kommunes borgmester, direktion og administration kalder ”den dynamiske handleplan”.
Ganske som forudset af flere vakse borgere, så var etableringen af den såkaldte ’arbejdsgruppe’ i 2022 blot endnu et tiltag for at dysse den tabubelagte forureningssag ned, og skubbe den tilbage i syltekrukkens suppedas.
Nordstrandsbugten.
Lufthavnens samlede udledning til Øresund er ifølge Danmarks Arealinformation 3.593.164 m3 vand årligt. Der udledes altså cirka 3,6 mia. liter vand i sundet om året – vi taler om enorme vandmængder fra Nordens største lufthavn.
På Dragør Nordstrand har lufthavnens udløb ’U8’ munding ud til Nordstrandsbugten og en lang række bade- og bådebroer på kyststrækningen mellem lufthavnen og Dragør Havn – der bades og fiskes hele året i bugten.
Lufthavnens egenkontrol konstaterede i 2022 indhold af PFAS-stoffer på 380 ng/l i vandet. Det er 2.923 gange for højt, set i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.
Der udledes 185.000 m3 vand årligt fra lufthavnsområdet via udløbet U8 til Øresund – det er i gennemsnit 500.000 liter vand i døgnet hele året rundt.
Blot 400 meter længere oppe ad Kystvejen i Tårnby Kommune findes udløbet U7, hvorfra der udledes 250.000 m3 vand årligt, som stammer fra arealer i lufthavnen, hvor der ligeledes er påvist forekomst af PFAS-stoffer.
Hertil kommer de mange andre vandudløb fra lufthavnen, der ligger på stribe nord for Dragør ud til Øresund.
I indeværende år har lufthavnens bæredygtighedsdirektør modvilligt måtte erkende, at der stadigvæk udledes urenset overfladevand via U8:
”Aktuelt fokuserer vores PFAS-indsatser på en udvidelse af renseanlægget ved Maglebylille, og på at få placeret et renseanlæg ved udløb U8 ved Dragør Nordstrand. Anlægget ved U8 har været længe undervejs, fordi forholdene omkring udløbet er ret komplekse, og vi derfor har været nødsaget til at gentænke den præcise løsning. Med de store vandmængder, der løber igennem, skal vi sikre den rette dimensionering og placering af anlægget for at få en så effektiv rensningsproces som muligt.” (Maria Skotte, Bæredygtighedsdirektør i Københavns Lufthavn, Dragør Nyt nr. 18, den 1. maj 2024).
Nordstrandens børn og voksne har følgelig kunne opleve endnu en badesæson med frit PFAS-flow fra lufthavnen.
Hvad mon der sker med havbunden, planterne og dyrene under Øresunds overflade?
Søvangsbugten.
På Dragør Sydstrand har kanalen ’Hovedgrøften’ sit udløb i Søvangsbugten, der huser adskillige bade- og bådebroer samt en lille badeanstalt i Søvang.
Undersøgelser viser at vand, planter og jord i og omkring kanalen indeholder skadelige PFAS-stoffer, der ligger væsentligt over de tilladte grænseværdier for vandløb.
Lufthavnen har i en årrække givet offentligheden indtryk af, at dræn- og overfladevandet fra lufthavnens arealer blev renset inden udledning i Hovedgrøften – men det er ikke tilfældet, da der stadig udledes urenset vand via udløbet ’H2’.
Grundet gentagne spørgsmål og vedholdenhed fra dragørborgerne, så har lufthavnens bæredygtighedsdirektør endelig måtte indrømme, at der fortsat udledes urenset overfladevand via H2 direkte ud i Hovedgrøften:
”Københavns Lufthavn har i maj 2022 opsat et PFAS-renseanlæg ved udløb H1 til Hovedgrøften. Anlægget renser dræn- og overfladevand fra et forurenet område omkring Brandstation Vest, inden vandet ledes til Hovedgrøften. Sammen med både rådgivere og kommuner arbejder vi intenst med at finde løsninger på alle de områder, hvor PFAS-forurening kan udgøre en risiko for miljø og mennesker. Vi har i forlængelse heraf prioriteret indsatsen fra udløb H1, da vores målinger viste et højere niveau af PFAS herfra end H2, hvorfra udledningen er forholdsvis begrænset. Vi er dog opmærksom på H2, og overvåger blandt andet udløbet via målinger hver måned.” (Maria Skotte, Bæredygtighedsdirektør i Københavns Lufthavn, Dragør Nyt nr. 18, den 1. maj 2024).
Hovedgrøften har sit udløb for foden af de fredede og naturskønne Søvangsbakker, hvor nærmeste badebro ligger blot 150 meter fra kanalens munding ud til Øresund. De mange broer i Søvangsbugten er stadig velbesøgte, men grundet PFAS-forureningen, så undlader flere og flere lokale at besøge badestederne.
Hvad mon sker der med fiskeynglen, fuglene og insekterne i og omkring Hovedgrøften?
Misforståelsen.
Det er en udpræget misforståelse, at der er igangsat oprensning af PFAS-forurening i kanalen Hovedgrøften.
Efter sigende stammer vildfarelsen fra Dragør Rådhus og Københavns Lufthavne A/S, selvom der aldrig er blevet foretaget nogen form for oprensning – det drejer sig derimod om ’grødebeskæring’.
Grødebeskæring er den årlige beskæring af planter i Hovedgrøften, der skal sikre kanalens vandføringsevne. Dette er ikke et forureningsbegrænsende tiltag, men blot ganske almindelig beskæring og fjernelse af planter.
Dragør Kommunes direktør Pia Holm Nielsen udtaler:
”Der er ikke fjernet jord, sand eller sedimenter fra Hovedgrøften i 2022, 2023 og 2024. Det kan oplyses, at der i 2022 blev indsamlet 29,35 ton grødebeskæring til forbrænding hos ARC (…) Der er ikke deponeret noget jord fra Hovedgrøften i 2022, 2023 eller 2024.” (Pia Holm Nielsen, Direktør i Dragør Kommune, den 12. juli 2024).
Altså er grøden ifølge kommunens direktør sendt til Amager Ressource Center i 2022, som har håndteret planteaffaldet fra det forurenede vandløb – det betaler dragørborgerne for.
I dag lægges de afskårne planter atter op på Hovedgrøftens brinker, da Dragør Kommune og rådgivningsfirmaet WSP vurderer, at udvaskningen af PFAS-stoffer vil løbe tilbage i Hovedgrøften, og dermed ikke bidrager med ny eller øget spredning af forureningen.
Man kan så undre sig over, at man ikke tænker på, at oplægning af grøden på brinkerne over tid vil kunne medvirke til at ophobe PFAS-indholdet i jorden langs hele Hovedgrøftens forløb.
Der er dags dato stadigvæk ikke foretaget nogen tiltag med henblik på oprensning af Hovedgrøften, der afvander store dele af lufthavnens område, og som i 2021 blev konstateret kraftigt PFAS-forurenet.
Regningen.
Hvorfor stiller borgmestrene ikke krav til Københavns Lufthavne A/S – en profitorienteret og storforurenende virksomhed, der bærer ansvaret for egenforureningen såvel som den forurening, der dagligt bevæger sig i en lind strøm om på den anden side af trådhegnet til os?
Karrusellen snurrer og PFAS-stofferne slynges rundt i miljøet, men det er øjensynlig hverken folkesundheden eller borgernes interesser, der varetages på Dragør Rådhus og Tårnby Rådhus.
Forude venter en kæmpe regning for oprydningen, der skal betales ved kasse ét, og indtil videre har politikerne og lufthavnen sørget for at tørre regningen af i borgerne.
Københavns Lufthavne A/S betaler 0 kr. og overlader dermed regningen til naboerne. Det er vel ikke rimeligt, at borgerne skal betale omkostningerne for lufthavnens daglige og uregulerede forurening af Dragør og Tårnby.
Er det ikke en rigtig god idé, at lufthavnen selv betaler for sin PFAS-forurening?
Projektet skal placeres klos op ad naboer og natur på Nordre Dragørvej.
Borgerne har nu stillet basale spørgsmål til det upopulære projekt ’Dragør Industriby’ i et halvt år – vel at mærke uden at få nogen form for fyldestgørende svar.
Ved politikerne overhovedet, hvad de foretager sig?
Sagsbehandling.
I august måned har politikerne genbehandlet deres egen vision hele tre gange – og på trods af markant borgermodstand, så har borgmesterens flertal tænkt sig at fortsætte med projektet.
Her til aften blev Dragør Industriby behandlet af kommunalbestyrelsen, hvor projektmagerne udtalte:
Nicolaj Bertel Riber (A): ”Det er ærgerligt, synes jeg, at man prøver at afspore debatten omkring det her område, og den her rigtig gode historie. Og kalder det ”Dragør Erhvervsby” eller et eller andet i den stil. Og det endnu mere ærgerlige, synes jeg, er også at afsporingen understøttes også af kræfter i det her lokale, kræfter der jo ved bedre i virkeligheden.” (Dragør Byrådssal, Kommune-TV, den 29. august 2024).
Mia Tang (C): ”Det er blevet en noget mudret samtale, vi har om det her område, når vi sådan kigger ud over den debat, der har været – ikke mindst på de sociale medier. Og det er jeg faktisk rigtig ærgerlig over. Det er første gang i mange år, vi har mulighed for overhovedet at overveje at lave erhvervsudvikling. Og når sådan en mulighed opstår, så er det for nu at bruge et dejligt fortærsket politisk udtryk ”rettidig omhu” at se nærmere på det, og det er præcis det, vi gør.” (Dragør Byrådssal, Kommune-TV, den 29. august 2024).
Helle Barth (V): ”Vi er enige om, at være uenige på mange planer, men de fleste af os er enige om, at være enige om, at vi skal undersøge det her, før vi går videre med det – og det er jo rigtig godt.” (Dragør Byrådssal, Kommune-TV, den 29. august 2024).
Man klør sig i nakken. Hvorfor har politikerne ikke undersøgt rammerne for deres miljøbelastende megaprojekt, inden de satte byen på den anden ende?
Teknisk anlæg.
Allerede inden man søsætter et projekt af denne størrelse, så er der nogle rammer, der skal være på plads.
I Miljøministeriets ’Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i byerne’ vejledes kommunen i, hvordan man bør forholde sig til placeringen af store tekniske anlæg i Dragør:
”Konsekvensområderne er indtil nu først og fremmest blevet synliggjort i forbindelse med godkendelse af flyvepladser/lufthavne og støjende fritidsanlæg. Disse konsekvensområder har været defineret ud fra de støjberegninger, der lå til grund for godkendelserne. Herefter er de blevet indarbejdet i regionplanlægningen som støjkonsekvensområder og har udgjort en binding for den kommunale planlægning. Anlæggene har i reglen ikke kunnet lokaliseres, uden at et begrænset antal boliger udsættes for påvirkninger, der ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I betragtning af at disse boliger skal leve med klart utilfredsstillende forhold fremover, bør sådanne anlæg placeres med særlig omtanke. I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt med opkøb eller ekspropriation (…) Regionplanerne skal udpege arealer for virksomheder, der af hensyn til forebyggelse af forurening stiller særlige krav til beliggenheden. Traditionelt har det drejet sig om særligt forurenende virksomheder, men der kan ligeså godt være tale om virksomheder, der genererer tung trafik af regional betydning. Omkring støjende anlæg, som lufthavne, er det centralt at udlægge et støjkonsekvensområde indenfor hvilket, der som hovedregel ikke må planlægges nye boliger og lignende.”
Der er altså meget strikse regler for, hvilke anlægsprojekter kommunalbestyrelsens medlemmer må placere i nærheden af folks hjem, da virksomheden Københavns Lufthavne A/S allerede påvirker grundejernes boliger og udendørsarealer med kraftig støj-, lugt- og partikelforurening hele døgnet rundt.
Vi er endnu en gang vidner til, at politikerne tror, at når et lokalområdes beboere er støjbelastede i forvejen – så kan man da bare tilføre yderligere støj.
Men sådan fungerer det ikke i den virkelige verden. Tværtimod.
Grønt projekt.
Dragørs borgere har absolut ikke brug for mere trafik, luftforurening og støj i boligområderne.
Desuagtet hævder borgmester Kenneth Gøtterup (C), at han vil begave borgerne med ”grønne”, ”bæredygtige” og ”miljørigtige” løsninger, når Dragør Industriby skal føres ud i livet.
Men vi ved alle, at der ikke findes nogen øvre grænse for, hvor mange positive tillægsord politikerne anvender, når de forsøger at placere endnu et miljøbelastende projekt klos op ad naboer, natur og dyreliv i Dragør.
Desuden skal det én gang for alle slås fast, at det aldrig nogensinde bliver borgernes skyld, at administrationen og politikerne ikke har gjort deres forarbejde ordentligt.
Det er ikke ”rettidig omhu”, at et flertal i byrådssalen nu vil føle og prøve sig frem på ubestemt tid for skatteborgernes regning.
Der er en årsag til, at borgmesteren & co. ikke kan redegøre for deres eget tankeløse projekt.
Projekt ’Dragør Industriby’ inddeles i flere og flere stykker.
Som bekendt kan cargokagen skæres op i mange stykker, men kagen bliver ikke mindre af det.
Cargokagen kan også dækkes med et lag flødeskum – så vi ikke kan se, hvad der venter os under det lækre skum.
Manglende behovsanalyse.
I lokalavisen Dragør Nyt kunne man den 21. august 2024 læse et indlæg med overskriften ’Erhvervsudvikling på Nord’.
Indlægget havde Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne som afsendere.
Politikerne skriver følgende til borgerne i Dragør:
”Derfor har Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne på mødet i Klima-, By- og Erhvervsudvalget den 13. august besluttet følgende:
1. Forvaltningen fremlægger et notat for, der belyser hvilke muligheder Dragør Kommune har for at etablere en erhvervsudvikling med virksomheder inden for miljøklasse 2 og 3, således at der kan etableres mindre håndværkervirksomheder og lettere produktion i lighed med flere af de virksomheder, som allerede er beliggende på A. P. Møllers Allé.” (Dragør Nyt, side 8, den 21. august 2024).
Det er jo ren flødeskum for øregangene med en håndsrækning til de lokale og ikke-lokale selvstændige, da de er vigtige for de fleste af os, som bor i kommunen.
Spørgsmålet er blot, om de mindre selvstændige har det beskrevne behov, der kræver et nyt 170.000 kvm industriområde. Altså tre gange så meget, som det der allerede ligger på A.P. Møllers Allé?
Vi ved det ikke. Er der i det hele taget nogen på Dragør Rådhus, der ved, om lokale mindre selvstændige har brug for mere plads?
For den behovsanalyse, der burde ligge til grund for beslutningen i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, er ikke foretaget.
Svaret på spørgsmålet om et behov er umiddelbart ”nej”.
Det seneste udspil fra Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne er et tykt lag flødeskum, der er bredt ud over cargokagen – så vi ikke skal se det underlæggende.
Industri og transport.
Vi skal alle sammen huske på, at politikerne i Dragør Kommune igennem 19 år har forsøgt at få udlagt arealet i nord til industri, og efter to årtier giver staten pludselig Dragør Kommune muligheden.
Når staten, der for øvrigt ejer 39,2% af Københavns Lufthavn, kommer med denne ’industrigave’ til os alle, der bor i Dragør, er der måske nogle bagvedliggende betingelser, som følger med.
I referatet af Klima- By- og Erhvervsudvalgsmødet den 14. august 2024, under punkt 1 i dagsordenen: ’Beslutning – Godkendelse af projekt for del af Erhvervsområde Nord’, er der et bilag med titlen ’Oplæg til foroffentligheden’, hvori følgende kan læses:
”Virksomhedstyper. Fra ministeriets side (red. Indenrigs- og Boligministeriet) er det en betingelse, at området kun udlægges til erhverv, som ikke er støjfølsomt, og dermed ikke begrænser lufthavnens drifts- og udviklingsmuligheder. Ifølge landsplandirektivet er det erhverv som f.eks. industri- og produktionserhverv, transport- og logistikvirksomheder og lagerfaciliteter.
Arealerne kan derimod ikke udlægges til andre mere støjfølsomme erhverv såsom kontorer, institutioner, liberale erhverv, hotel, restauration mv. Der vil således overvejende være tale om virksomheder med relativ stor andel af tung trafik, som dels vil stille krav til den overordnede trafikbetjening af området, og dels vil stille krav til udformningen af områdets nye veje.” (KBEU-møde, Bilag 2 ’Oplæg til foroffentligheden’, side 1-2, Dragør Rådhus, den 14. august 2024).
Måske skal en stor del af forklaringen på, at Liste T og Sydamagerlisten ikke har kunnet få opbakning hos Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet til at få taget ejendomsselskabet Mileways lagerhaller af tegnebrættet, findes i teksten ovenfor.
Tung trafik.
Spørgsmålet er så, hvorfor vi skal have serveret lækker flødeskum à la mindre selvstændige ovenpå cargokagen, når staten, der har givet muligheden, ønsker noget helt andet?
Altså transport- og logistikvirksomheder med tilhørende lagerfaciliteter – virksomheder der per definition har en stor andel af tung trafik til lands, til vands og i luften.
Projekt ’Dragør Industriby’ vil påvirke alle Dragør Kommunes borgere negativt i en eller anden udstrækning, f.eks. er lufthavnens mål at tredoble sin luftfragt henover hovedet på os dag og nat.
Vi ønsker ikke mere tung fragtfly- og lastvognstrafik i vores lille by. Derfor er det vigtigt, at visionen om industriområdet på nord stoppes totalt.
Hellere i dag end i morgen – så der ikke spildes flere ressourcer og skattepenge på projektet.
Nordre Dragørvej. Hvalsøgruppens erhvervsområde på A.P. Møllers Allé ses til højre i billedet.
Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup (C) vil under kraftig borgermodstand etablere et 170.000 m² stort industriområde mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.
Modstand mod projekt.
Den lokale erhvervsmand Søren Hvalsø har flere gange skrevet kritiske indlæg om projekt ’Dragør Industriby’ på de sociale medier og i lokalavisen Dragør Nyt.
Politikernes ’industrieventyr’ skal placeres mellem lufthavnen og Nordre Dragørvej.
Lufthavnen udleder stadig urenset overfladevand via ’U8’ til Nordstrandsbugten.
Projektet skal placeres klos op ad naboer og natur på Nordre Dragørvej.
Projekt ’Dragør Industriby’ inddeles i flere og flere stykker. 
Nordre Dragørvej. Hvalsøgruppens erhvervsområde på A.P. Møllers Allé ses til højre i billedet.