Borgmesteren er ikke begejstret for borgernes spørgsmål vedrørende CWWP under byrådsmøderne på Dragør Rådhus. Screenshot: Dragør Kommune TV.
Borgmester Eik Dahl Bidstrup siger, at han ikke ved noget om, hvilke fonde der støtter, eller ikke støtter CWWP – selvom han har ført samarbejde med CWWP i årene 2016, 2017, 2018 og 2019.
Her kan du se den korte ’spørgetid’ under byrådsmødet den 30. januar 2019 på Dragør Kommune TV:
Forlystelsesparken Copenhagen White Water Park skal primært finansieres af fondsmidler.
Borgeren, Allan Karlsson, har gjort sit hjemmearbejde grundigt og kontaktet følgende 4 fonde, som projektgruppen bag CWWP selv har anført som de eneste fonde i sin finansieringsplan:
A.P. Møller Fonden – skulle bidrage med 15.000.000 kr.
Lokale og Anlægsfonden – skulle bidrage med 10.000.000 kr.
Nordea-fonden – skulle bidrage med 15.000.000 kr.
TrygFonden – skulle bidrage med 7.000.000 kr.
Klik her for at se ’CWWP’s finansieringsplan’
Fondenes entydige svar.
Tilbagemeldingen er – at ingen af fondene støtter CWWP-projektet.
Selv ikke Lokale og Anlægsfonden, hvor initiativtager til CWWP, Jakob Færch, er ansat som udviklingskonsulent.
Hermed mangler projektgruppen bag CWWP 47.000.000 kr.
Hele grundlaget for den hovedsageligt fondsfinansierede White Water World Cup Arena på Sydvestpynten er forsvundet i liflige blå bølgeskvulp med hvid skumtop.
CWWP-projektforslaget, som AOV-flertallet i Dragør Kommune, oprindelig har besluttet udfra – det er ligeledes misvisende og uanvendeligt på nuværende tidspunkt.
Borgmesteren ignorerer fortsat borgernes velmenende protester og dokumentation.
Han handler dermed mod bedre vidende for at få realiseret sit personlige prestigeprojekt CWWP på Sydvestpynten.
Nyt projektforslag fra CWWP.
Det fremgår af videosekvensen ovenfor, at Eik Dahl Bidstrup, trods massiv borgermodstand, vil få CWWP til at komme med et nyt projektforslag:
”Den dag, at vi eventuelt får tilbudt at købe grunden, og CWWP kommer med et forslag til et projekt. Jamen, så kan vi udtale os på den baggrund”.
Nyt projektforslag. Fra CWWP. I Kongelunden. Er det en spøg?
Ifølge Erhvervsstyrelsen har CWWP intet CVR-nummer og en egenkapital på 0 kr.
Alle advarselslamperne lyser, og klokkerne bimler og bamler.
Kampen for vores naboer på Sydvestpynten.
Borgerne i Dragør går direkte til kilderne og sætter sig fortløbende ind i CWWP-sagen. Vi spiller med åbne kort.
Det gør borgmesteren, AOV-flertallet og forvaltningen ikke. De foretager utallige undvigelsesmanøvrer og spiller med lukkede kort.
Der er en hårfin grænse mellem komedie og tragedie i vores by.
Hele historien om borgmesterens øjesten CWWP er en decideret farce, som dog indeholder alvorlige konsekvenser for borgerne i Dragør.
Især de hundredevis af nabofamilier, som siden september 2018 er blevet generet af det snævre AOV-flertal i Dragør Kommune.
Dette har nu stået på i over 5 måneder.
Som Allan Karlsson så fint spørger borgmesteren:
”Hvor længe skal beboerne på Sydvestpynten være dine gidsler?”.
“Hvornår skrotter du vandparken?”.
Borgmesteren svarer ikke – men det kommer han til før eller siden.
Klik her og deltag i underskriftindsamlingen ‘Nej til CWWP på Sydvestpynten’