Kilderne til den vidtfavnende PFAS-vandforurening er markeret med rødt. Illustration: Dragør Kommune.
’Positive miljønyheder fra Hovedgrøften i Dragør’ var mandag den 10. august overskriften på Københavns Lufthavns opslag på deres facebookside.
Heri var budskabet, at der igen kan blive slået vandplanter, som så kan lægges op på brinkerne langs Hovedgrøften, samt at PFAS-renseanlægget ved Hovedgrøften er ét af tre anlæg, der renser og filtrerer vand, der kommer fra lufthavnen.
Opslaget slutter af med:
”Som nogle af dem, der er længst med at håndtere en PFAS-forurening, tilbyder vi løbende at dele vores erfaringer med bl.a. myndigheder og andre lufthavne.”
Massiv udledning i Øresund.
Hvor langt er lufthavnen så med at holde sit PFAS indenfor hegnet?
Ved at søge på Danmarks Arealinformation kan man finde seks steder, hvor lufthavnen leder vand ud i Øresund; to steder via Hovedgrøften (det ene renses for PFAS) og fire steder langs Kystvejen efter Nordstranden og længere nordpå.
Lufthavnens samlede vandudledning for de seks steder er 3.593.164 m3 årligt – altså næsten 3,6 mia. liter vand ud i Øresund om året.
Renseanlægget ved Hovedgrøften renser godt 7% af den PFAS-forurenede vandmængde, der kommer fra lufthavnen.
Hvor er de to andre PFAS-renseanlæg, lufthavnen nævner, placeret, og hvor stor en del af den samlede vandmængde fra lufthavnen renser de?
Lufthavnen udleder jo også vand på Tårnby- og Viberup-siden, og som kortet ovenfor viser, er det heller ikke fra områder, der går fri af PFAS-forureningen. Så findes de to PFAS-rensningsanlæg mon der?
PFAS udenfor trådhegnet.
Alt efter hvilken vej strømmen løber i Øresund, så flyttes det udledte vand med den.
Man kan godt frygte svaret, men hvor meget af den PFAS, der slipper uden for lufthavnens hegn, bader vi mon i?
Københavns Lufthavns egne ord:
”Som nogle af dem, der er længst med at håndtere en PFAS-forurening, tilbyder vi løbende at dele vores erfaringer med bl.a. myndigheder og andre lufthavne.”
Kunne det ikke være rart, hvis lufthavnen delte fakta, frem for skønmalerier omkring PFAS, med os der bor rundt om lufthavnen?
Dragør Nordstrand. Udløbet U8 ligger tæt på beboelse, badebroer og fiskegarn.
Ved Nordstrandsbugten bekymrer beboerne sig med rette for, hvad der allerede er blevet udledt, og hvad der i disse dage udledes fra lufthavnen til havmiljøet i lokalområdet, som rummer intet mindre end otte badebroer på den korte kyststrækning mellem lufthavnen og Dragør Havn.
Er Øresund sundt?
Udløbet fra lufthavnen til Nordstrandsbugten kaldes ”U8”. Herfra udledes der årligt 185.000 m3 vand fra lufthavnsområdet – altså i gennemsnit 500.000 liter vand i døgnet hele året rundt.
Lufthavnens egenkontrol konstaterede i 2022 indhold af PFAS-stoffer på 380 ng/l i vandet. Det er 2.923 gange for højt set i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.
Spørgsmål om PFAS.
I et åbent læserbrev til Københavns Lufthavne A/S, Dragør Kommune og Tårnby Kommune stiller Nordstrandsforeningen fem seriøse spørgsmål i lokalavisen Dragør Nyt, der nu er blevet ’besvaret’ med useriøs udenomssnak.
Søforklaringen kommer fra Dragør Kommunes centerchef for Plan, Teknik og Erhverv, Jesper Horn Larsen, der også ’svarer’ for Tårnby Kommune og dennes miljøafdeling, der som en del af det forpligtende samarbejde er tilsynsførende natur- og miljømyndighed i Dragør.
Københavns Lufthavne A/S holder fortsat tand for tunge, og forbliver i skyggen som den tavse forurener.
Broen forsøges placeret på Dragør Sydstrand ud for Vierdiget.
Dragør Kommune sagsbehandler Liste T’s broprojekt på sjette år. Det er tankevækkende, hvad man egentlig prioriterer på Dragør Rådhus – natur, dyreliv og fredet strand er det i hvert tilfælde ikke.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) er nu blevet adspurgt om anlægsprojektet, som flere borgere har klaget over.
Gælder fredningen?
Kyststrækningen og søterritoriet fra Dragør Havn til Vestamager, ud for Kongelunden, har status som internationalt naturbeskyttelsesområde, og er desuden omfattet af fredningskendelsen for kyststrækningen på Sydamager.
Søterritoriet er karakteriseret ved omfattende sandvandringer, og er meget lavvandet i en betydelig afstand til kysten. Kyststrækningen fremtræder i overvejende grad som uberørt, med et bagland bestående af fredede strandenge.
Dragør Kommunes administration proklamerer følgende i sin sagsbehandling af broprojektet:
”Det er administrationens vurdering, at de æstetiske og naturbeskyttelsesmæssige interesser på kyststrækningen bør vægtes tungere end de rekreative og fritidsmæssige interesser, som er tilknyttet bade- og bådebroer, og at der ikke uden helt særlige omstændigheder bør tillades nye broer på denne kyststrækning.”
Men administrationen og politikerne vil jo netop tillade, at der etableres en bade- og kajakbro, som belaster og udfordrer lokalområdets dyreliv, planter og det fredede område som helhed.
Selvmodsigelsen er krystalklar, og den kalder på en forklaring. Mon der er nogen på Dragør Rådhus, der kan redegøre for de ”helt særlige omstændigheder” i denne byggesag?
Særlige omstændigheder?
I begyndelsen af august 2023 beder en dragørborger om en skriftlig redegørelse fra borgmester Kenneth Gøtterup.
Det anføres, at borgmesteren venligst bedes svare konkret og utvetydigt samt dokumentere følgende forhold:
”Hvad er de specifikke ”helt særlige omstændigheder”, der danner grundlag for Dragør Kommunes tilladelse til at opføre broen i det fredede lokalområde, som rummer intet mindre end otte bestemmelser i henhold til naturbeskyttelsen?”
Borgmesteren svarer undvigende:
”I det konkrete tilfælde med en bade- og kajakbro ved Dragør Sydstrand har kommunen, før der er meddelt tilladelse, lagt vægt på:
– At der er blevet meddelt dispensation fra fredningen af kystområdet på Sydamager til det ansøgte. Det bemærkes, at myndighedsudøvelsen indenfor fredningens afgrænsning varetages af Fredningsnævnet i København, herunder bestemmelser efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
– At der er lavet en habitatkonsekvensvurdering af det ansøgte, som har kortlagt bade- og kajakbroens påvirkning på Natura-2000. Det bemærkes, at myndighedsudøvelsen inden for de internationale naturbeskyttelsesområder varetages af Miljøafdelingen i Tårnby Kommune.
– Afstand fra det ansøgte til nærliggende broer ved Dragør Sydstrand, samt broens placering i landskabet. For at værne om den unikke natur ved Dragør Sydstrand, er tilladelsen blevet meddelt med en lang række vilkår.”
Borgmester Kenneth Gøtterup taler om proces og vilkår. Men han svarer slet ikke på spørgsmålet om, hvad de ”helt særlige omstændigheder” er, der danner grundlag for Dragør Kommunes givne tilladelse til at opføre det 30 meter lange anlægsprojekt i det fredede kystområde.
Udenomssnak og ikke-svar er også en form for svar. Borgmesteren har endvidere undladt at dokumentere forholdet om de ”helt særlige omstændigheder”.
Efterfølgende har borgmester Kenneth Gøtterup sendt et brev til borgeren, der har bedt om borgmesterens redegørelse. I brevet sætter borgmesteren sammen med kommunaldirektør Mads Leth-Petersen retningslinjer op for borgerens fremtidige henvendelser til Dragør Kommune. Meget interessant.
Det er imidlertid værd at bemærke, at borgernes retssikkerhed ikke må krænkes af myndigheder, politikere eller andre aktører – sagen er nu overdraget til Ankestyrelsen, Tilsynet.
Der er dags dato stadigvæk ingen, der kan redegøre for de ”helt særlige omstændigheder” i Vierdiget-brosagen, men nu har den øverst ansvarlige på Dragør Rådhus haft muligheden herfor. Han valgte dog at undvige.
Gratis broprojekt?
I begyndelsen af februar 2023 valgte et flertal i kommunalbestyrelsen, med borgmester Kenneth Gøtterup i spidsen, at underkende alle 32 borgerklager over projektet. Broprojektet er blevet sagsbehandlet siden 2018.
Flere borgere har venligt bedt Dragør Kommunes politikere genvurdere det omdiskuterede byggeprojekt på Sydstranden, der alligevel ikke kan placeres på den smalle strandbred, uden at obstruere almenhedens færdsels- og opholdsret – men borgerne er blevet mødt med holdningen om, at de bare skal sætte sig over i hjørnet, med en dummehat på hovedet, og holde deres mund.
Det er ikke ligefrem det, der kendetegner en nuanceret og demokratisk sagsbehandling.
Der foreligger stadigvæk en række uafklarede juridiske forhold og klager hos Dragør Kommune, som ikke er blevet behandlet på behørig vis. Ankestyrelsen, Tilsynet har nu overdraget en del af sagen til Kystdirektoratet.
Når Kystdirektoratet har foretaget yderligere ansvarsforflygtigelse og skabt mere juridisk rod i butikken, så skal sagen tilbage til Ankestyrelsen, for derefter at blive sagsbehandlet af Nævnenes Hus og efterfølgende Folketingets Ombudsmand.
Nævnenes Hus og Folketingets Ombudsmand har i lignende kommunale sager bl.a. givet dragørborgerne medhold i, at Dragør Kommunes ansatte ikke fortløbende må tilbageholde aktindsigt, da det per definition er ulovlig embedsførelse og et direkte brud på forskrifterne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven.
Inden vi har set os om, så er Liste T’s broprojekt blevet sagsbehandlet i syv-otte år, vel at mærke uden at de basale forhold har været på plads ved projektets opstart. Det enorme ressourceforbrug virker som en særdeles ufornuftig forvaltning af skatteborgernes indbetalinger – men bevares, gå da endelig linen ud.
Gad godt vide, hvad dette projekt indtil videre har kostet os alt i alt. Men det kan desværre ikke lade sig gøre, da kommunens Center for Plan, Teknik og Erhverv efter eget udsagn ikke ”tidsregistrerer” de årelange sagsbehandlinger af kommunale aktivitetsparkprojekter, eller andre aktivitetsanlæg, der laves i fællesskab med private aktører.
Tys tys-projekterne køres ganske enkelt med vidt åben kommunekasse, hvilket vi har set i alle tænkelige afskygninger siden Copenhagen White Water Park-sagen.
Man kan altid diskutere, om der prioriteres rigtigt på Dragør Rådhus, men det er alarmerende, at Vierdiget-broprojektet er blevet sagsbehandlet i årene 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023 med et tøjleløst ressourceforbrug til følge.
Broprojektet hører åbenbart under den kommunale kategori ’gratis projekter’, som hverken borgmesteren, direktionen eller administrationen kan redegøre for på fyldestgørende vis – og det er der én eneste årsag til.
De ”helt særlige omstændigheder” for Vierdiget-broen eksisterer ganske enkelt ikke.
Skateparken skal opføres på Færgevej ved Dragør Havn.
Det er langtfra alle, der synes, det er en god idé, at politikerne vil placere ’Dragør Skatepark’ ved siden af lystsejlere, fiskeskure og beboere i den gamle by.
Etablering af aktivitetspark.
I 2021 blev kommunen via de indledende høringssvar gjort bekendt med, at den 645 m² store skatepark (tidligere 750 m²) blandt andet møder modstand fra Beboerforeningen for Dragør Gamle By og Danmarks Naturfredningsforening. Den kommunale grund er delvist fredet.
’Dragør Skatepark’ vil i sagens natur medføre spektakel og andre gener for fastboende naboer såvel som overnattende lystsejlere. Det kan man ikke komme udenom, uanset hvad man mener om projektet.
Projektgruppen bag aktivitetsparken planlægger nu at påbegynde byggeriet i marts 2024.
Det vil tage cirka 12 uger at opføre betonanlægget, som koster 1.375.000 kr. (tidligere 1.300.000 kr.).
Kommune overtager ansvar.
’Dragør Skatepark’ har i indeværende måned pludselig bedt Dragør Kommune om 200.000 kr. til skateparken, hvilket overhovedet ikke stemmer overens med beskrivelsen af det hidtil påståede ”gratis” projekt.
Anlægget skal placeres på Dragør Kommunes delvist fredede jord, og det er kommunens ansvar, at vedligeholde skateparken efter tilblivelsen. Eventuel fjernelse af betonanlægget påhviler ligeledes kommunen, hvorefter der skal reetableres græs.
Projektet er indtil videre blevet sagsbehandlet af Dragør Kommune i over to år, men man har stadigvæk ikke konsekvensberegnet på følgevirkningerne og støjudsendingen fra det projekterede aktivitetsanlæg.
Måske er det en god idé, hvis Dragør Kommune først og fremmest beskæftiger sig med lovpligtig VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), støjvurdering, teknisk gennemgang af projektet, høring, lokalplanproces osv. – inden projektmagerne ivrigt fastsætter en dato for byggeriets påbegyndelse.
Hovedgrøften, der har sit udløb i Øresund, er forurenet med PFAS.
Efter årelang venten har borgerne stadig ikke fået svar på, hvordan Københavns Lufthavne A/S forholder sig til sit erstatningsansvar for PFAS-forureningen af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør.
Eksempelvis er der ikke foretaget nogen tiltag med henblik på oprensning af kanalen Hovedgrøften, der afvander store dele af lufthavnens område, og som i 2021 blev konstateret PFAS-forurenet.
Kommunal syltekrukke.
For over et år siden, nærmere bestemt i marts 2022, besluttede Dragørs kommunalbestyrelse enstemmigt at undersøge muligheden for at rejse erstatningskrav mod lufthavnen for den vidtfavnende miljøforurening.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) fik i oktober 2022 mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør, Thomas Woldbye.
Meningen var at indgå en ”frivillig aftale” med virksomheden Københavns Lufthavne A/S om etablering af afværgeforanstaltninger, samt at holde Dragør Kommune ”skadefri” af den omfattende PFAS-forurening, der er forårsaget af lufthavnen.
Efter det afholdte møde i december 2022 vides det dog stadigvæk ikke, om lufthavnen vil vedkende sig sit erstatningsansvar for den sundhedsskadelige PFAS-forurening eller ej?
Lufthavnsdirektør Thomas Woldbye har nu sagt sit job op efter tolv år, og forlader posten i slutningen af september måned, til fordel for en topstilling i Heathrow Airport.
PFAS-forureningssagen plasker dermed stadig hvileløst rundt i den kommunale syltekrukke.
Undersøgelse af kanal.
I begyndelsen af 2022 blev der udtaget vand-, jord- og planteprøver fra kanalen Hovedgrøften, der viste indhold af PFAS-stoffer, som ligger væsentligt over grænseværdierne for PFAS i vandløb.
Dragør Kommune har i august 2022 fået foretaget endnu en undersøgelse af Hovedgrøften. Undersøgelsen er udført af rådgivningsfirmaet WSP, der afleverer sin rapport til kommunen i oktober 2022. Rapporten bliver i al stilhed offentliggjort på kommunens hjemmeside i juli 2023 – altså hele otte måneder efter modtagelsen.
To gange om året foretager Dragør Kommune ’grødebeskæring’, det vil sige beskæring af planter i vandløbet, hvorefter grøden lægges til tørring på brinkerne langs grøften.
WSP vurderer, at der er risiko for kontaminering af kvæg og får, ved oplægning af grøden til græsning:
”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, har pr. mail fremsendt en opgørelse over, et for dem acceptabelt indhold af PFOS i foder til kvæg og får, hvor kødet efterfølgende sælges til humant konsum, på henholdsvis 0,03 μg/kg for kvæg og 0,04 μg/kg for får, mens det accepterede indhold af summen af 4 PFAS-stoffer og summen af 22 PFAS-stoffer er på henholdsvis 0,08 og 0,12 for kvæg og får. I grøden fra Hovedgrøften er der påvist et indhold af PFOS op til 2,6 μg/kg, svarende til en faktor ca. 87 i forhold til det af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, accepterede indhold i foder til kvæg.” (WSP – PFAS i grøde oplagt langs Hovedgrøften – den 25. oktober 2022 – side 9).
WSP anbefaler derfor, at grøden ikke indgår som foder til dyr, og at grøden oplægges på brinker udenfor hegn, eller på modsat brink, hvor græssende kvæg, får og heste ikke har adgang til den.
Dette foruroligende undersøgelsesresultat har lufthavnens kommunikationsafdeling fået vendt til en artikel i Amager Netavis med titlen ”Ingen pfas-alarm, oprensning af grøde i Hovedgrøften kan genoptages”, og på lufthavnens egen facebookside Kære Nabo til Københavns Lufthavn er der lavet et opslag med titlen ”Positive miljønyheder fra Hovedgrøften i Dragør”.
Spin er kendetegnet ved, at man forsøger at sælge den dårlige historie, som en god historie. Fakta kan dog ikke ’snurres rundt’. Undersøgelserne viser at vand, planter og jord i og omkring Hovedgrøften indeholder PFAS-stoffer, der ligger væsentligt over de tilladte grænseværdier for vandløb.
Miljøministeriet beskriver stofferne således: ”PFAS-forbindelserne er uønskede, fordi de er svært nedbrydelige i naturen, ophobes i fødekæden, er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande”.
Der er endnu ingen som ved, hvor meget de svært nedbrydelige fluorstoffer har bredt sig i fødekæden.
Er Øresund sundt?
På Sydstranden har Hovedgrøften sit udløb i Søvangsbugten blot 150 meter fra en velbesøgt badebro ved Søvangsbakkerne. Hvad med de mange andre udløb fra lufthavnen til Øresund, og helbredseffekterne af de giftige ’evighedskemikalier’?
Ved Nordstrandsbugten bekymrer beboerne sig med rette for, hvad der allerede er blevet udledt, og hvad der i disse dage udledes fra lufthavnen til havmiljøet i lokalområdet, som rummer otte badebroer på den korte kyststrækning.
Udløbet fra lufthavnen til Nordstrandsbugten kaldes ”U8”. Lufthavnens egenkontrol konstaterede i 2022 indhold af PFAS-stoffer på 380 ng/l i vandet. Det er 2.923 gange for højt set i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.
I et åbent brev til Københavns Lufthavne A/S, Dragør Kommune og Tårnby Kommune stiller Nordstrandsforeningen fem spørgsmål:
”1. Der er børn, der bader og leger tæt på udløbet, og der er en garnfisker, der fisker ganske tæt på udløbet. Er dette forsvarligt – eller skal der advares på skilte? 2. Udledes der også kemiske stoffer i de mange tons vand fra flyenes afisning, såsom for eksempel trotyl triazol, gennem U8? 3. Er der andre udløb til Nordstrandsbugten eller Øresund med lignende problemer? 4. Kan udløbet U8 flyttes til Tårnbysiden eller ud mod Øresund? 5. Er der planer om en snarlig rensning af det vand, der løber ud i Nordstrandsbugten?” (Nordstrandsforeningen – Er det farligt at bade på Nordstranden? – Dragør Nyt nr. 31 – den 2. august 2023 – side 4).
Beboerne på Nordstranden er på rette spor. Der udledes cirka 185.000 m3 vand årligt fra lufthavnsområdet via udløbet U8 til Øresund. Blot 400 meter længere oppe ad Kystvejen findes udløbet U7, hvorfra der udledes cirka 250.000 m3 vand årligt, som også stammer fra arealer i lufthavnen, hvor der er påvist PFAS-stoffer.
Det bliver meget interessant, at høre de opklarende svar fra lufthavnen og kommunerne.
Ødelagt drikkevand.
Dragørs grundvand er ødelagt, og vandforsyningsselskabet HOFOR A/S har peget på forskellige løsningsmodeller, hvoraf det billigste forslag om en ny rørledning til Dragør koster 75 mio. kr.
Hertil kommer udgifter til oprensning af PFAS-forurening af Hovedgrøften, markområder, fredede naturområder, private vandboringer, vandløb, mundinger ud til Øresund osv.
Indenfor miljøret er der et økonomisk princip om, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.
Men lufthavnen vil ikke ”frivilligt” vedkende sig sit erstatningsansvar, og det er på trods af, at Københavns Lufthavne A/S omsatte for intet mindre end 3,5 mia. kr. sidste år.
Krav til skadevolder.
Alt imens det overvejes at tørre regningen af på skatteborgerne, spreder PFAS-stofferne sig uhindret i vores natur og miljø fra nord til syd.
Det kan vel ikke være rigtigt, at det er borgerne, der skal betale, fordi Københavns Lufthavne A/S har forurenet vores vand og jord?
Forsamlingen af folkevalgte politikere har som bekendt det overordnede ansvar i Dragør Kommune. Måske er det på høje tid, at kommunalbestyrelsens 15 medlemmer fokuserer på miljøet og folkesundheden, og træder i karakter overfor skadevolder.
Der bør stilles krav til Københavns Lufthavne A/S – en profitorienteret og storforurenende virksomhed, der bærer ansvaret for egenforureningen såvel som den forurening, der bevæger sig om på den anden side af trådhegnet til os.
Svar udbedes.
Man må forholde sig til gældende lovgivning og ’forureneren betaler-princippet’, herunder lufthavnens betaling for oprydning af den vidtfavnende PFAS-forurening i Dragør Kommune og Tårnby Kommune.
Det er naturligvis ikke borgerne, der skal bære de store omkostninger og skadevirkninger, som forureningen fra lufthavnen medfører. PFAS-forureningen forsvinder ikke af sig selv, den spredes tværtimod mere og mere.
Lufthavnen bør som skadevolder tage ansvar, og betale for oprydningen efter sig selv, uden yderligere ophold.
Der afventes stadig svar på det simple spørgsmål – vil Københavns Lufthavne A/S vedkende sig sit erstatningsansvar for PFAS-forureningen eller ej?