Kenneth Gøtterup har misforstået, hvad ytringsfrihed er.
Det er en offentlig hemmelighed, at en meget usund forvaltningskultur hersker på Dragør Rådhus.
Kulturen fremelskes, dyrkes og plejes af borgmesteren i tæt samarbejde med adskillige brodne kar i direktionen og administrationen.
Cirkus Gøtterup på turné.
Via lokale facebookgrupper er det endnu en gang kommet frem, at Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup (C) og kommunaldirektør Mads Leth-Petersen forsøger at lukke munden på borgere, der ytrer sig om kritisable kommunale sager.
De udemokratiske forhold og ’tape for munden-påbuddet’ gælder almindelige borgere såvel som ansatte i kommunen.
Borgerne skal tie stille.
I dette tilfælde drejer det sig om en tidligere kommunalt ansat, Per Eltong, der med rette stiller stort spørgsmålstegn ved, at hans demokratiske rettigheder og ytringsfrihed bevidst bliver undergravet af ledelsen i Dragør Kommune.
En mand, der i årevis og på sober vis har kæmpet mod de massive og tankeløse nedskæringer på børneområdet i Dragør Kommune, og som sidste år fik besked på at fratræde sin stilling som leder af kommunens samlede fritids- og ungdomsklubvirksomhed, Klub Dragør.
Den bynære natur i Grushullerne blev fredet i 1949.
I januar 2024 fjerner Dragør Kommune urter, græs, tjørn, mirabel, hyld og træer i Grushullerne – da kommunen mener, at området er groet for meget til.
Grushullerne er en gammel grusgrav, der med tiden har udviklet sig til et lille stykke unik natur med meget næringsfattig jord. Det grusede og næringsfattige område er levested for sjældne urter, blomster og sommerfugle.
Borgmesterens park.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) forsøger ihærdigt at tegne et vildledende billede af, at Grushullerne er ufremkommelige og minder om Borneos jungle – dette er dog meget langt fra virkeligheden.
Der er masser af større stier såvel som mindre trampestier i Grushullerne, men væksterne generer åbenbart borgmesteren, når han går tur med hunden.
Man skulle jo nødigt blive strejfet af et græsstrå på benene i naturområdet, der meget gerne må ligne en park, så området fremstår mere ”veltrimmet” og ”pænt” – nøjagtig som Det Konservative Folkeparti i Dragør kan lide det.
Hvis man ikke bryder sig om diverse vækster i det lysåbne område, så kan man med fordel gå tur på fortovet rundt om Grushullerne i stedet, eller lufte sin hund i industrikvarteret lige om hjørnet. Her består al belægning af asfalt og cement, hvilket skaber trygge rammer for besøgende, der ikke vil i kontakt med Grushullernes natur.
Dispensation mangler.
Rydningen af Grushullerne er sat i gang uden varsling til borgerne, men Dragør Kommune har ikke fået dispensation fra den gældende fredning.
Borgmesteren udtaler:
”I 2022 og 2023 er Grushullerne af forskellige årsager ikke plejet og det betyder, at fx. brombærkrat overtager området, ligesom de stier folk har kunne gå på forsvinder. Konsekvensen er, at Grushullerne bliver sværere og sværere at anvende som man har gjort tidligere.
Samtidig er man så blevet opmærksom på at der ligger nogle meget gamle bestemmelser i fredningen, fx. at det skal afgræsses, som ikke er nær så realistisk i dag. Derfor er plejeplanen blevet opdateret så man både har den vilde natur, samtidig med at man sikrer at fx. brombærkrat ikke overtager og der stadig er nogle stier man kan gå på. Det skal så godkendes på grund af fredningen og den proces er i gang.” (Kenneth Gøtterup, Facebook, Dragør Senior News, 17. januar 2023).
Det kan så undre, at Dragør Kommune har sat den omfattende rydning af Grushullerne i gang, uden at have den fornødne dispensation.
Dragør Kommunes græsslåning ved Batteriesbækken er til debat.
På de sociale medier og i lokalavisen Dragør Nyt har der i 2022-2024 løbende været debat om, hvorfor kommunen klipper græs og andre vækster helt ned til sokkeholderne i de fredede områder mellem Søndre Strandvej, Dragør Fort og Dragør Søbad.
Natur eller prydplæner?
Ved vandhullet ’Batteriesbækken’ på Batterivej lærer skolebørnene om natur og dyreliv i udeskolen, alt imens administrationen på Dragør Rådhus sørger for, at der tit og ofte køres en græsslåmaskine henover planter og dyr selvsamme sted.
De respektive naturområder holdes som trimmede prydplæner, men det har administrationen og kommunalbestyrelsen nu fået at vide, at det må kommunen ikke.
Modreaktionen er, at Dragør Kommune vil søge dispensation fra fredningen hos Fredningsnævnet, da et politisk flertal vil fortsætte med at foretage intensiv slåning i områderne. Man klør sig i nakken.
Det giver absolut ingen mening, at lave store golde græsørkener, der giver minus på biodiversitetskontoen – og skaber virkelig dårlige levevilkår for planter og insekter.
Hvad med de vilde dyr?
Dragørs strandenge og strandoverdrev er blevet fredet ad flere omgange i perioden 1939-1984, hvilket skyldes at Sydamagers kyststrækning er den eneste, forholdsvis uberørte kyststrækning i hovedstadsområdet.
Fredningen af strandengene inklusive havterritoriet blev endeligt afsluttet af Overfredningsnævnet i 1984.
I marts 2023 satte lokalpolitiker Lisbeth Dam Larsen (M) spørgsmålstegn ved, om biodiversiteten og dyrelivet lider under administrationens såkaldte ’plejeplan’ for Batteriesbækken:
”Gad vide om det overhovedet er lovligt, når man bevidst slår græsset med store maskiner, mens de fredede frøer og tudser springer for livet?” (Lisbeth Dam Larsen, Facebook, 31. marts 2023).
Området i og omkring Batteriesbækken er levested for padder og krybdyr, hvilket kommunens administration er fuldt ud bevidst om.
Derfor er det et meget relevant og vigtigt spørgsmål Lisbeth Dam Larsen stiller – men det er stadigvæk ikke blevet besvaret.
Hvad skal der ske?
Foråret er nærtforestående, og spørgsmålet er nu blevet genrejst i januar 2024, så vi alle kan få klarhed over, hvad Dragør Kommune vil gøre fremadrettet – spørgsmålet er henvendt til udvalgsformand Helle Barth (V):
”Kan du som formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget oplyse borgerne om, hvorvidt det er lovligt, at Dragør Kommune kører græsslåmaskiner henover fredede padder og krybdyr ved Batteriesbækken (frøer, tudser, salamandre og snoge)?” (Kenneth Olsen, Facebook, 7. januar 2024).
Udvalgsformanden kunne efter eget udsagn ikke svare på stående fod, og dermed skulle forholdet først undersøges. Efter syv dage vendte Helle Barth tilbage med følgende udtalelse:
”Jeg kan oplyse, at vi har ændret plejen fra september 2023. Fremover bliver der alene slået græs omkring søen uden for vækstsæsonen, og vi er opmærksomme på, at der i søen og på brinkerne kan være hjemsted for padder m.v., og det tager vi særligt hensyn til.” (Helle Barth, Facebook, 14. januar 2024).
Hermed må vi konstatere, at der slet ikke svares på lovligheden/ulovligheden af kommunens hidtidige ’pleje’ af området ved Batteriesbækken.
Men det står klart, at Dragør Kommune fremover følger påbuddet fra Tårnby Kommunes Miljøafdeling, som er tilsynsførende myndighed på området.
Alle vildtlevende padder og krybdyr i og omkring Batteriesbækken har siden 1980 været fredet i henhold til ’Bekendtgørelse om fredning af krybdyr og padder’. De må ikke slås ihjel eller indsamles, hvilket også gælder dyrenes æg, larver og haletudser.
Skal man kysse frøen?
Man må meget gerne pleje frøerne på Batterivej, men helst ikke med rotorkniven på en plæneklipper.
De vilde dyr bør vi passe på i fællesskab, hvilket forudsætter, at vi værner om dem og deres levesteder.
Kæle- og tamdyr såsom hunde, katte, kaniner, høns, gæs og ænder bliver tilset og plejet af sine ejere – der gælder helt andre vilkår og udfordringer for de vilde dyr på strandengene.
Eksempelvis vandrer skrubtudsen i foråret tilbage til det vandhul, hvor den i sin tid slog sine folder som haletudse. En lang og farefuld rejse, der indeholder alt fra fladmasende bildæk til knivskarpe græsslåmaskiner. Det er ikke let at være tudse.
Hvad vil kommunen opnå?
Nu har vi endelig fået klarhed over, hvad Dragør Kommune gør fremadrettet ved Batteriesbækken.
Så mangler vi blot svar på, hvad kommunen vil opnå ved at søge dispensation fra den gældende fredning i de tilstødende områder.
Man kan vel ikke med god samvittighed lave en ny kommunal plejeplan med temaet ’biodiversitet’, for derefter at klippe det hele ned, nøjagtig som man plejer.
Måske kan vi i fællesskab tage et lille spring hen imod, at behandle Dragørs fredede naturområder og vilde dyreliv mere nænsomt og velfunderet, end man gør nu.
Der kommer jo også nogle generationer efter os, som meget gerne må lære – at vi skal passe på det, vi holder af.
På Dragør Rådhus hævder man, at kommunen er veldrevet.
Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup (C) har ved årsskiftet udsendt et skønmaleri af en ”veldrevet” kommune, hvori det lokale demokrati tages meget alvorligt af kommunalbestyrelsen.
Ude af trit med virkeligheden.
Borgmesteren udelader bevidst samtlige ’dårlige kommunale sager’ og ’politikernes tilsidesættelser af demokratiet’ i sin nytårshilsen til borgerne.
Sagerne passer øjensynlig ikke ind i fortællingen om, at alt kører som smurt i olie under borgmesterens ledelse.
Endvidere påstås det at borgmesteren, direktionen og administrationen på Dragør Rådhus besidder en ”god og professionel kultur” i det daglige arbejde og leverer en ”god og imødekommende service til borgerne”.
Virkeligheden er dog en helt anden – man skal høre meget, før ørerne falder af.
Forsyningsvirksomheden Hofor A/S opkræver en af Danmarks højeste drikkevandstakster i Dragør.
Drikkevandsindvindingen i Dragør Kommune er ødelagt af PFAS-forurening fra Københavns Lufthavne A/S, som stadigvæk ikke vil vedkende sig sit erstatningsansvar for den omfattende miljøforurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør og Tårnby.
Borgere betaler for forurening.
Under aftenens møde i kommunalbestyrelsen valgte Konservative, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet at tørre regningen af i vandforbrugerne.
Liste T og Sydamagerlisten stemte imod forhøjelsen af vandtaksterne, som i forvejen er skyhøje.
Forurener forholder sig tavs.
Af det nyligt vedtagne ’Budgetforlig 2024-2027 for Dragør Kommune’ fremgår det, at skatteborgerne endnu en gang skal betale for lufthavnens miljøforurening af egen lomme:
”Oprensning af PFAS. Dragør Kommunes hovedgrøft til afvanding står over for den årlige oprensning. Da der er kortlagt forurening med kemiske flourstoffer, såkaldt PFAS-forurening, i Hovedgrøften, er kommunen forpligtet til at bortskaffe jorden fra oprensningen efter særlige regler. Det giver Dragør Kommune en ekstra udgift på 2 mio. kr., som derfor afsættes i budgettet for 2024.”
Forureneren Københavns Lufthavne A/S, der omsatte for 3.500.000.000 kr. sidste år, forholder sig stadig tavs.
Urimelig prisstigning på drikkevand.
Liste T har fået følgende ført til protokols ved kommunalbestyrelsesmødet:
”Liste T anser prisstigningen på ca. 6% for urimelig i lyset af, at Dragør Kommunes vandpriser i forvejen er blandt de allerhøjeste i landet. Hofor A/S annoncerer samtidig en prisstigningstakst frem mod 2033 på ca. 4-5% – og det finder Liste T aldeles uacceptabelt i lyset af, at Dragør Kommune har en fornuftig hastighed i udskiftningen af ledningsnettet og har en sammenlignelig brudfrekvens med eksempelvis Tårnby Forsyning, som kan levere en markant lavere vandpris til borgerne.”
Det er naturligvis ikke rimeligt, at dragørborgerne skal bære omkostningerne for lufthavnens forurenende virksomhed.
Kenneth Gøtterup har misforstået, hvad ytringsfrihed er.
Den bynære natur i Grushullerne blev fredet i 1949.
Dragør Kommunes græsslåning ved Batteriesbækken er til debat.
På Dragør Rådhus hævder man, at kommunen er veldrevet.
Forsyningsvirksomheden Hofor A/S opkræver en af Danmarks højeste drikkevandstakster i Dragør.
