PFAS-forureningen bevæger sig dagligt udenfor lufthavnens område.
Virksomheden Københavns Lufthavne A/S støj-, luft-, jord- og vandforurener Dragør Kommune og Tårnby Kommune i døgndrift.
Det går ud over naboernes helbred, velbefindende og pengepunge.
Tåkrummende ansvarsfralæggelse.
I en ny såkaldt ’indsatsrapport’ undersøger Københavns Lufthavne A/S sig selv og påstår, at lufthavnen ikke har et ”objektivt ansvar” for den vidtfavnende og fortløbende PFAS-forurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør og Tårnby.
Her er lufthavnens egen vurdering af sit eget ansvar:
”CPH vurderer, at CPH har overholdt gældende lovgivning, herunder miljøregler og miljøgodkendelser for anvendelse af PFAS, og CPH har stoppet anvendelsen, før der blev meddelt et nationalt forbud mod PFAS. CPH vurderer videre, at der ikke foreligger objektivt ansvar.” (Indsatsrapport for PFAS i og omkring Københavns Lufthavn (CPH), side 4, den 1. maj 2024).
Lufthavnen forsøger dermed at frikende sig selv for sit erstatningsansvar, selvom der indenfor miljøret er et økonomisk princip om, at det er forureneren, der skal betale for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.
Lufthavnen vil altså ikke frivilligt vedkende sig sit erstatningsansvar, og det er på trods af, at Københavns Lufthavne A/S omsatte for intet mindre end 4 mia. kr. sidste år.
Industriområdet skal placeres på marken mellem Københavns Lufthavn og Nordre Dragørvej.
I marts måned 2024 fik Dragørs borgere via en artikel i AmagerLIV at vide, at der skal opføres et stort erhvervs- og industriområde på intet mindre end 100.000 m² mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.
Vokseværk ved lufthavnen.
I april måned 2024 kunne borgmester Kenneth Gøtterup (C) i sit nyhedsbrev til borgerne henslængt fortælle, at nu var projektet pludselig vokset til 170.000 m²:
”Vi har fået mulighed for at udvikle erhvervsareal vest for A.P. Møllers Allé. Det sker efter en dispensation, staten har givet Dragør Kommune. Arealet er på i alt 170.000 m2, og der er tre ejere af arealet. I marts er de politiske udvalg orienteret om status på udviklingen af området. Kommunalbestyrelsen har igangsat muligheden for erhvervsudvikling af området. Hjørneflagene for området er sat, men den endelige lokalplan er ikke lavet endnu. Det sker, når de private grundejere har fundet investorer, så udviklingen af området sker i et samarbejde mellem de private ejere af grundene, kommende investorer og kommunen. I dette arbejde skal der være et fokus på at lave den bedste og mest hensigtsmæssige trafikafvikling. Og samtidig skal vi også have et fokus på miljørigtige og bæredygtige løsninger.” (Kenneth Gøtterup, Dragør Nyt, 3. april 2024).
Københavns Lufthavne A/S ejer 67.176 m² af marken, hvilket er den næststørste andel af markområdet.
Ifølge Dragør Kommunes administration har lufthavnen ingen ”aktuelle planer” om at udvikle deres område, men lufthavnen har tilkendegivet, at de gerne vil indgå i en planlægning med de muligheder, det nye landsplandirektiv giver for deres areal.
Et forsigtigt gæt er, at den kraftigt ekspanderende lufthavn meget hurtigt hopper med på erhvervseventyret, hvis muligheden byder sig – også selvom der efter sigende ikke er planer om dette.
Mere bil- og flytrafik i Dragør.
Mange borgere har med bekymring peget på den øgede biltrafik i Store Magleby og på Nordstranden, som erhvervs- og industriområdet vil medføre. Herunder tung trafik i form af lastbiler.
Der er ganske enkelt ikke brug for yderligere trafikbelastning af byens indbyggere, som i forvejen er hårdt ramt af støj- og partikelforurening i flere lokalområder.
Desuagtet hævder borgmesteren og et flertal i Dragør Kommunes kommunalbestyrelse, at de kan ”styre trafikken” østpå mod Kystvejen ind i Tårnby Kommune, hvilket ikke kan lade sig gøre i den virkelige verden.
Privatbilister, der skal til og fra arbejde i det planlagte industrikvarter, kører naturligvis den vej som de lyster.
Færdselsmønstre er som bekendt styret af bilisters bopælsplacering, arbejdspladsens beliggenhed, distance, afhentning af børn, indkøbsmuligheder, ærinder, besøg osv.
Hertil kommer, at den storforurenende lufthavn er i fuld gang med at udvide sin kapacitet.
Københavns Lufthavn er Nordens største med over 25 mio. passagerer om året, og ifølge lufthavnens igangsatte udvidelsesplaner skal der nu skabes plads til 40 mio. passagerer årligt.
De trafikbekymrede borgere kan trøste sig med, at man på Dragør Rådhus vil undersøge, om der bliver ”behov for støjafskærmning” i og uden for industriområdet.
Grøn omstilling.
Dragør Kommunes borgmester siger, at den grønne omstilling ligger ham på sinde, og at vi nu og i årene fremover skal sætte øget fokus på vores omstilling.
Det lyder alt sammen rigtig fint, men det stemmer jo overhovedet ikke overens med at bygge et 170.000 m2 erhvervs- og industriområde på Nordre Dragørvej for dermed at trafikbelaste miljøet og borgerne yderligere.
Grøn omstilling forudsætter blandt andet, at man bidrager til at sikre en bæredygtig og positiv udvikling i samfundet, og at man undgår at sætte negative aftryk i de områder, hvor man driver forretning.
Borgmesterens såkaldte ”miljørigtige” og ”bæredygtige” løsninger er meget svære at få øje på.
Batteriesbækkens dyreliv har været fredet siden 1980.
Dragørs strandenge og strandoverdrev er blevet fredet ad flere omgange i perioden 1939-1984, hvilket skyldes at Sydamagers kyststrækning er den eneste, forholdsvis uberørte kyststrækning i hovedstadsområdet.
Fredningen af strandengene inklusive havterritoriet blev endeligt afsluttet af Overfredningsnævnet i 1984.
Prydplæner.
På de sociale medier og i lokalavisen Dragør Nyt har der i årrækken 2022-2024 været debat om, hvorfor kommunen klipper græs og andre vækster ned til sokkeholderne i de fredede områder mellem Søndre Strandvej, Dragør Søbad og Dragør Fort.
Blandt andet ved vandhullet ’Batteriesbækken’ på Batterivej har fredede frøer og tudser måtte springe for livet, mens kommunens græsslåmaskiner har kørt henover hovederne på padderne, for at holde områderne som kortklippede prydplæner.
Men det har administrationen og kommunalbestyrelsen på Dragør Rådhus nu fået at vide, at det må kommunen ikke. Man fristes til at sige – naturligvis ikke.
Modreaktionen er, at Dragør Kommune vil søge dispensation fra fredningen hos Fredningsnævnet, da et politisk flertal vil fortsætte med at foretage intensiv slåning i områderne. Man klør sig i nakken.
Det besynderlige modtræk stemmer overhovedet ikke overens med lokalpolitikernes postulater om, at de er ”grønne” og vil arbejde for at ”fremme biodiversiteten” i Dragør.
De må ikke slås ihjel eller indsamles, hvilket også gælder dyrenes æg, larver og haletudser.
Dragørs børn lærer om natur og dyreliv i udeskolen, og skolerne må imidlertid gerne indsamle eksemplarer af visse arter i begrænset omfang til undervisningsbrug, hvilket lærerne har helt styr på.
Det lille vandhul og dets brinker er hjemsted for frøer, tudser, salamandre og snoge – og det undrer kraftigt, at kommunen vil lade det vilde dyreliv lide under den såkaldte ’plejeplan’ for Batteriesbækken.
Spørgsmålet er, om det overhovedet er lovligt, at kommunen kører græsslåmaskiner henover dyrearter, der har været fredet i over 40 år?
Ved henvendelse til Miljøministeriet er det tydelige svar, at det må kommunen ”under ingen omstændigheder” – så er det ligesom slået fast én gang for alle.
Det store løfte.
I januar 2024 havde Dragør Kommune gevaldige vanskeligheder ved at svare på lovligheden af kommunens hidtidige ’pleje’ af området ved Batteriesbækken i vækstsæsonen, hvilket førte til et løfte om ændring af den kritisable adfærd.
Efter nogle tryk på maven lovede formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget Helle Barth (V), at kommunen vil ændre sin procedure:
”Jeg kan oplyse, at vi har ændret plejen fra september 2023. Fremover bliver der alene slået græs omkring søen uden for vækstsæsonen, og vi er opmærksomme på, at der i søen og på brinkerne kan være hjemsted for padder m.v., og det tager vi særligt hensyn til.” (Helle Barth, Facebook, den 14. januar 2024).
Vi må så håbe, at Dragør Kommune fremover følger påbuddet fra Tårnby Kommunes Miljøafdeling, som er tilsynsførende myndighed på området.
Hvad vil man opnå?
Nu har vi fået klarhed over, hvad Dragør Kommune forhåbentlig gør fremadrettet ved Batteriesbækken, så mangler vi blot svar på, hvad kommunen vil opnå med at søge dispensation fra den gældende fredning i de tilstødende områder.
Store golde græsørkener skaber virkelig dårlige levevilkår for planter og dyr på strandenge og strandoverdrev.
Man kan vel ikke med god samvittighed lave en ny kommunal plejeplan med temaet ’biodiversitet’, for derefter at klippe det hele ned, nøjagtig som man plejer.
Den gældende fredning er jo netop en effektiv måde at beskytte dyr, planter, kulturspor og landskab på.
Det bliver meget interessant at se, om kommunen får dispensation fra fredningen hos Fredningsnævnet.
Motionsmaskinerne ved Dragør Bådelaug er stadig ikke blevet anbragt.
Dragør Bådelaug skulle have nye naboer i form af fem udendørs motionsmaskiner, der ifølge planen skal klemmes ind mellem stien langs den nye havn og bådelavets klubhus, men intet er sket.
Kuldsejlet aktivitetspark.
Motionsmaskinerne er et levn fra politikernes upopulære aktivitetspark ’Sydstrandsprojektet’, som oprindeligt skulle have været placeret i og omkring Søvangsbakkerne på Dragør Sydstrand.
Borgermodstand lukkede projektet ned i maj måned 2023.
I årene 2019, 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024 har kommunens administration og politikere dog stædigt sagsbehandlet Sydstrandsprojektet – men nu virker det som om, at projektet er gået fuldstændig i stå.
Hovedgrøften, der har sit udløb i Øresund, blev konstateret kraftigt PFAS-forurenet i 2021.
Københavns Lufthavn leder dagligt PFAS-forurenet vand direkte ud i Øresund via de mange udløb langs kysten i Dragør Kommune og Tårnby Kommune.
PFAS-forurening fortsætter.
I årevis har den storforurenende virksomhed forsøgt at give offentligheden indtryk af, at dræn- og overfladevandet fra lufthavnen renses på behørig vis.
Men som følge af et borgerindlæg i lokalavisen Dragør Nyt, har Københavns Lufthavn nu måtte erkende, at virksomheden fortsat udleder PFAS-forurenet vand, blandt andet til kanalen Hovedgrøften.
PFAS-forureningen bevæger sig dagligt udenfor lufthavnens område.
Industriområdet skal placeres på marken mellem Københavns Lufthavn og Nordre Dragørvej.
Batteriesbækkens dyreliv har været fredet siden 1980.
Motionsmaskinerne ved Dragør Bådelaug er stadig ikke blevet anbragt.
Hovedgrøften, der har sit udløb i Øresund, blev konstateret kraftigt PFAS-forurenet i 2021.