Forfatter: Redaktionen

Projektet skal placeres mellem Københavns Lufthavn og Nordre Dragørvej.

Et politisk flertal på Dragør Rådhus vil etablere et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde i det åbne land.

Men er der egentlig sammenhæng mellem, hvad politikerne siger til borgerne, og hvad de gør i virkeligheden?

Vision om åbne vidder.

I disse dage har Dragør Kommune sendt et forslag om en planstrategi i høring, som er forløber for den kommende kommuneplanrevision i 2025, men den er desværre helt ude af trit med virkeligheden.

Den ny planstrategi er i offentlig høring frem til den 14. august 2024.

Ifølge ’Planstrategi – Det flade land og de åbne vidder’ er politikernes vision:

”Om 100 år ønsker kommunalbestyrelsen, at de kulturhistoriske træk med åbne flader og tydelige grænser mod Dragør by, St. Magleby landsby og Søvang stadig kan ses. De karakteristiske elementer, der definerer Sydamager med spor fra historien i form af diger, grøfter, levende hegn, militære fæstninger og parcelstrukturer fra tidernes landbrug, er bevaret og genfortalt. Om 100 år skal der være endnu bedre muligheder for alle til at bevæge sig frit i landskabet og opleve de store åbne områder, både langs kysten, og inde over land.” (Forslag til Planstrategi – Det flade land og de åbne vidder, Dragør Kommune, side 11, 2024).

Det lyder alt sammen rigtig fint og positivt, men det er jo fuldstændig i modstrid med, hvad flertallet i kommunalbestyrelsen foretager sig i praksis.

Virkeligheden er, at borgmesteren og et politisk flertal i kommunalbestyrelsen konstant forsøger at plastre landområder såvel som strandenge til med diverse byggeprojekter – selvom borgerne på det kraftigste opfordrer politikerne til at lade være.

Vision om grønt erhverv.

I disse dage har Dragør Kommune endvidere sendt et forslag om en ny erhvervsstrategi i offentlig høring frem til den 13. august 2024.

Mange borgere undrer sig over, hvorfor borgmesteren, kommunalbestyrelsen, direktionen og administrationen på Dragør Rådhus hævder, at kommunens forslag til den ny erhvervsstrategi er ”grøn”?

Ifølge ’Forslag til Erhvervsstrategi’ er politikernes vision:

”Dragør skal være den grønneste iværksætterkommune, hvor bæredygtighed er grobund for innovation og vækst, og hvor iværksætterånden næres fra barnsben.” (Forslag til Erhvervsstrategi, Dragør Kommune, side 10, 2024).

Men hov! Det er jo også helt og aldeles i modstrid med, hvordan flertallet i kommunalbestyrelsen gebærder sig.

Vision versus virkelighed.

Virkeligheden er, at politikerne siden 2018 har forsøgt at placere intet mindre end seks støjende aktivitetsparker klos op ad naboer, natur og dyreliv.

Samtlige projekter er blevet lukket ned under kraftig borgermodstand, og politikerne er gang på gang venligt blevet bedt om at varetage deres pligtopgaver, i stedet for at chikanere naboerne med deres uønskede aktivitetsparkprojekter på kryds og tværs af kommunen.

Under vedvarende kritik har borgmesterens politiske flertal ligeledes planer om at bebygge adskillige fredede områder i Dragør, og de vil tillige opføre megaprojektet Dragør Industriby mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.

Dragør Industriby vil medføre en voldsom stigning i antallet af lastbiler og fragtfly, der i døgndrift skal transportere gods til og fra området – desuagtet kalder politikerne projektet for ”grønt”, ”bæredygtigt” og ”miljørigtigt”.

Politikernes selvmodsigelser kaldes på jævnt dansk for ’borgerbedrag’, og deres skuespil skader vores fauna, flora og lokaldemokrati på alle tænkelige måder.

Ret beset er politikernes mange visioner alt andet end grønne, men derimod meget miljøbelastende, og projekterne vil på daglig basis være til stor gene for byens indbyggere – både nu og i fremtiden.

Ægte grøn strategi.

Amager er allerede overbebygget og overbefolket, og det er meget svært at forstå, hvorfor politikerne med fuldt overlæg vil belaste dragørborgerne yderligere.

Er der mon nogen på Dragør Rådhus, der har overvejet, om det ikke er en ualmindelig dårlig idé at forøge trafikken, luftforureningen og støjbelastningen i Dragør markant?

Måske kunne man rent faktisk udforme en visionær ’grøn strategi’ på Dragør Rådhus, og i samme ombæring sørge for, at hånden ikke gør det stik modsatte af, hvad munden siger.

I årtier har politikerne sagt én ting, og gjort noget helt andet – det er hverken glædeligt eller klædeligt.

Det er nu, borgerne bør bruge sine stemmer i debatten, hvis vi i fællesskab skal sikre det åbne landskab.

Hvis vi gør det, så kan de næste generationer måske nå at opleve Dragørs tilbageværende natur, dyreliv og åbne vidder om hundrede år.

Klik her og se ’Forslag til Planstrategi – Det flade land og de åbne vidder 2024’

Klik her og se ’Forslag til Erhvervsstrategi 2024’

Ejendomsselskabet Mileway vil etablere en stor lager- og transportfacilitet i Dragør Kommune.

I næste uge, nærmere bestemt den 14. august 2024, skal politikerne genbehandle sagen om Dragør Industriby i Klima-, By- og Erhvervsudvalget på Dragør Rådhus.

Nyt projektforslag fra Mileway.

I dag har Dragør Kommune langt om længe offentliggjort et revideret projektforslag fra ejendomsselskabet Mileway, der er ejet af den udskældte amerikanske kapitalfond Blackstone.

Kommunens administration har valgt at tilbageholde Mileways nye projektforslag fra offentligheden i halvanden måned – da projektet møder kraftig modstand fra dragørborgerne.

Mileway har nu delt projektets oprindelige 2 store bygninger op i 9 mindre bygninger, men følgevirkningerne er nøjagtig de samme – masser af trafik og luftforurening, der kommer til at ligge borgerne til last døgnet rundt.

Du kan læse dagsordenen nedenfor, og se Mileways nye projektforslag (illustrationer af projektet ses i bunden af dagsordenpunktet – Bilag 4).

Klik her og se dagsorden for KBEU-mødet ’Beslutning – Godkendelse af projekt for del af Erhvervsområde Nord’

Uanset hvor mange stykker en kage deles i, så er summen den samme.

Efter sommerferien skal der træffes politisk beslutning om det mulige industriområde, på det 170.000 m² store areal mellem Ryvej og Nordre Dragørvej.

Hele cargokagen.

Før sommerferien skulle kommunalbestyrelsen sagsbehandle et projekt fremsendt af ejendomsselskabet Mileway, hvor man ville opføre en kolos af en bygning, med en facade på 312,4 m mod Nordre Dragørvej og en bredde på 84,4 m samt en tilsvarende bygning, bag den første, liggende parallelt med denne på samme størrelse – begge med en højde på 10 m.

Den politiske behandling blev stoppet, og udskudt til efter sommerferien.

Cargokagen i stykker.

Allerede inden sommerferien, og den politiske sagsbehandling af hele cargokagen, havde kommunen modtaget et nyt projektforslag fra Mileway, som nu i stedet for 2 bygninger, vil opføre 8 bygninger, der alle får to plan og samlet set vil udgøre 41.273 m² plus de altaner/terrasser, der er på alle bygningerne.

Hver af de 8 bygninger er delt op i moduler på typisk 2.300-2.500 m², hver med deres egen læsserampe til lastbiler, så set udefra minder det nye projekt om det første, nemlig et center for cargo og logistik.

Altså intet er ændret – den såkaldte cargokage er bare skåret op i flere stykker.

Cargokagens stykker deles.

Hvad angår fremtiden for industriområdet i nord, så kan man kun spå om, hvad kommunalpolitikerne finder på.

Vi kan sikkert se frem til, at cargokagen kan blive skåret op i endnu flere mindre stykker, men den samlede begyggelse, vil der ikke blive ændret det store på.

Med en udstykning på 170.000 m² og en bebyggelsesprocent på 50%, kan vi alle se ind i, at der kan bygges 85.000 m² – med de følger det vil få for alle borgere i kommunen – med røg, støj og møg.

Hvis du lige nu sidder og er træt af at læse om det mulige ’industrieventyr’ på nord, og ikke orker høre mere om det, så tænk venligst over PH’s ord:

”Alt hvad folk med ubehag nægter at høre noget om, bliver afgørende for vores vilkår årtier efter.”

Nej tak til servering.

Virketrangen hos kommunalbestyrelsens medlemmerne fra A, C, V og M, der ønsker at udnytte muligheden for industriområdet, vil kun komme på andre tanker, hvis borgerne i Dragør højt og tydeligt siger ”nej tak” til cargokagen – uanset hvor mange stykker den serveres i.

Dermed kan ’industrieventyret’ få en lykkelig slutning, hvor projektet lægges i graven – og snip snap snude, så er den historie ude.

Boliger ses som røde prikker (tv.), og boblerne er afstandskrav til boliger (th.). Illustration: Dragør Kommune.

Er der mon nogen på Dragør Rådhus, der har overvejet, om det ikke er en ualmindelig dårlig idé at forøge trafikken, luftforureningen og støjbelastningen i Dragør markant?

Megaprojekt.

I disse dage klør mange boligejere sig i nakken, fordi politikerne vil bygge et kæmpestort erhvervs- og industriområde mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej uden omtanke for borgerne.

Dragør Industriby skal være intet mindre end tre gange større end det eksisterende erhvervsområde på A.P. Møllers Allé og skal placeres i ’det åbne land’.

Projektet vil medføre en heftig stigning i antallet af lastbiler og fragtfly, der i døgndrift skal transportere gods til og fra området – desuagtet kalder politikerne projektet for ”grønt”, ”bæredygtigt” og ”miljørigtigt”.

Mange borgere har med rette udtrykt sine bekymringer over megaprojektet, og dets negative følgevirkninger for især Store Maglebys og Nordstrandens boligområder.

Amager er allerede overbebygget og overbefolket – hvorfor skal dragørborgerne belastes yderligere?

Afstandskrav.

Rundt om de boliger, der ligger nærmest Dragør Industriby, skal Dragør Kommunes administration indtænke ’bufferzoner’, der følger miljøklassernes afstandskrav til boligerne, som er henholdsvis 20 meter, 50 meter, 100 meter og 150 meter.

Der bør også være behørig afstand til det fredede vandhul Køjevælen og dets rige plante- og dyreliv.

Inden projektet sendes i høring, skal der endvidere udføres lovpligtig VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) – også selvom kommunens ledelse i Center for Plan, Teknik og Erhverv gang på gang forsøger at undgå dette.

Hvis man som ejendomsselskabet Mileway, der er ejet af Blackstone, vil etablere en kæmpe lager- og transportfacilitet i nærheden af boliger, så skal der indlysende nok være en anseelig afstand til folks hjem og haver.

Normalvis placerer man altså logistik- og transportfirmaer langt væk fra nærmeste naboer, da de betragtes som meget støjende erhvervsvirksomheder. Det er virkelig bekymrende, det som flertallet i kommunalbestyrelsen har gang i.

Der hersker ingen tvivl om, at den kumulative støj fra selve erhvervsområdet og døgntrafikken på Dragørs veje vil være til stor gene for rigtig mange boligejere – både dem der bor tæt på, men også dem, der bor langt fra.

Naboer.

Larmen og luftforureningen kommer i særdeleshed til at påvirke boligejere i nærheden af Kystvejen, Ryvej, A.P. Møllers Allé, Nordre Dragørvej, Hartkornsvej, Kirkevej og Englandsvej.

Hertil kommer der yderligere belastning af Stationsvej, Møllegade, Hovedgaden osv.

På Dragør Rådhus påstår politikerne, at de kan ”styre trafikken” via Ryvej østpå mod Kystvejen ind i Tårnby Kommune, men sådan fungerer det ikke i den virkelige verden.

Og nu, når vi er ved det. Hvad så med de stakkels naboer, der bor ved Ryvej, A.P. Møllers Allé og Kystvejen?

Er der taget hensyn til dem og deres familier i den kommunale planlægning? Nej, vel?

Ironisk nok, så kommer de selvsamme støjbelastede skatteborgere, til at betale for omlægning og nyetablering af veje, grøfter, belysning, kloakker, strøm, vand osv. til Dragør Industriby – det er jo nærmest tragikomisk.

Luftforurening.

Når erhvervsområdet Kirstinehøj III åbner lige omme på den anden side af lufthavnstunnellen, ved Tømmerupvej i Tårnby Kommune, så vil der være en mærkbar forringelse af luftkvaliteten og fremkommeligheden – her tales om at lukke for gennemkørende biltrafik på Tømmerupvej øst for Englandsvej.

Uanset hvilken vejføring, der vælges for Kirstinehøj III, så har vi altså at gøre med transporttungt erhverv, der sender en lind strøm af lastbiler frem og tilbage via Englandsvej og Kirkevej.

Der er vel ikke behov for mere trafik, luftforurening og støj i Dragørs boligområder – vi har så rigeligt i forvejen.

Ringvirkningerne af lufthavnens igangværende udvidelse er enorme, og de kan tydeligt mærkes fra nord til syd.

Eksempelvis oplever boligejerne i Kongelunden og på Sydvestpynten bl.a. kraftig støjbelastning fra det internationale logistik- og transportfirma DHL, der ligger mange kilometer væk på Kystvejen, men som ofte benytter sig af ældre fragtfly, der burde være udrangeret for længst.

Den nye DHL-terminal i Kastrup er dobbelt så stor som den gamle, og har kostet 1 mia. kr. at opføre.

Hertil kommer, at Københavns Lufthavne A/S vil være Nordeuropas største knudepunkt for luftfragt, og har ambitioner om at tredoble mængden af gods fra 300.000 tons i dag til mere end en million tons årligt.

Ak, ja – vækstsygen vil åbenbart ingen ende tage.

Lufthavnen er Nordens største med over 25 mio. passagerer om året, og ifølge lufthavnens udvidelsesplaner skal der nu skabes plads til 40 mio. passagerer årligt.

Lufthavnen taler endda om ”sikring” af en kapacitet på 60 mio. årlige passagerer i fremtiden, hvilket er mere end ti gange Danmarks befolkningstal – det er lige til at få åndenød over.

Naboerne har klaget over støj-, luft-, jord- og vandforureningen fra lufthavnen i årevis – men Folketinget, Miljøministeriet, Transportministeriet og kommunerne holder hånden over den storforurenende virksomhed.

Trafikforøgelse.

Politikerne på Dragør Rådhus sender ikke mange hensynsfulde tanker til naboerne langs de i forvejen stærkt trafikerede veje i Dragør.

Vejnettet og luftrummet er allerede udfordret, så det kan jo godt undre, at politikerne vil belemre os med ekstra bil- og flytrafik til og fra Dragør Industriby.

Buslinjerne 35 og 250S kommer ved projektets realisering til at blive endnu mere ustabile, end de er nu – og flere kommer til at vælge den offentlige transport fra, da man aldrig kan regne med ankomst- og hjemkomsttid.

Måske er det på tide, at politikerne stopper op, og tænker grundigt over de følgevirkninger, som de vil påføre borgerne med deres uigennemtænkte megaprojekt.

Dragør kan snart ikke rumme mere, og infrastrukturen er slet ikke gearet til den slags trafikforøgende projekter.

Ifølge Via Trafik var der i 2022 dagligt 5.000 køretøjer på dragørsiden af Kystvejen, og 7.000 køretøjer på Kirkevej – de to store veje, der leder størstedelen af trafikken ind og ud af Dragør.

Mellem Store Magleby Kirke og lufthavnstunnellen er Englandsvejs hverdagstrafik på svimlende 14.000 køretøjer. Ja, du læste rigtigt – det er meget voldsomt.

Vognmænd og privatbilister kører altså den vej, som de lyster, det kan kommunalbestyrelsen hverken dirigere, styre eller udøve kontrol med i den virkelige verden.

Vi kommer næppe til at se politikerne iført gule veste og håndskilte, alt imens de i skiftehold søber kaffe og ”styrer trafikken” ved Dragør Industriby dag og nat – det er egentlig ret utroligt, hvad politikerne forsøger at bilde borgerne ind.

Bokommune.

Hvis du med hjertet i halsen har set en lastvogn eller et lastvognstog navigere rundt i svinget ved Hartkornsvej og Nordre Dragørvej eller i krydset ved Føtex, så er du ikke i tvivl om, at det skal vi vist ikke have mere af.

Der ønskes ganske enkelt ikke mere tung trafik forbi de mange boliger, Nordstrandskolen og Store Magleby Skole grundet støjudsending, partikelforurening og reducering af trafiksikkerhed for børn og voksne.

Dragør Industriby er den helt forkerte vej at gå, hvis vi fortsat vil være en attraktiv bokommune.

Det giver ingen mening at tromle megaprojekter igennem, der bidrager til yderligere luft- og støjforurening.

Fejlplacering.

Så næste gang du bliver vækket af et hylende DHL-fly midt om natten eller sidder i bilkø, så tænk på, hvordan Dragør Industriby og Kirstinehøj III i fremtiden vil berige dit liv med endnu flere fragtfly og flere ufrivillige stunder bag rattet.

Man skal jo sætte pris på de små ting i livet. Ikke sandt?

Dragør Industriby hører til i et egnet erhvervs- og industriområde, ude på europavejen E47, langt væk fra nærmeste naboer – ikke her i lille Dragør.

Klik her og se illustrationen ’Afstandskrav til boliger – bufferzoner’

På Nordre Dragørvej ligger vandhullet Køjevælen.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at politikerne vil omringe Køjevælen med et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde i det nordlige Dragør.

Hvem tager egentlig hånd om Køjevælen? Er det mon politikerne, eller borgerne, der beskytter den?

Her er et miniportræt af det fredede vandhul og dets rige plante- og dyreliv.

Fuglekøje.

I flere hundrede år har vi kaldt den lille sø på Nordre Dragørvej for Køjevælen, som kommer af det gamle nederlandske ord ’kooi’, der kan betyde et bur, en fælde eller en ruse i kombination med det gammeldanske ord ’væl’, der betyder dam eller vandhul.

Men hvad er nu det for noget hokus pokus med en fælde? Jo, der har sandsynligvis været en snedigt anlagt dam med tilhørende vandkanaler overdækket med trådnet, hvor vildænder blev lokket til – og dermed indfanget for enden af kanalerne i en ruse.

De nederlandske bønder, der kom til Amager i 1500-tallet, havde Kong Christian II’s tilladelse til at foretage fuglefangst og ålefiskeri. Til gengæld skulle bønderne gøre Amager frugtbar, så de kunne levere madvarer til de københavnske indbyggere – noget for noget, som man siger.

Landområde.

Der er ingen tvivl om, at Køjevælen har stor kulturhistorisk og naturmæssig værdi i Dragør, og den bør bevares og forsvares – også selvom Dragør Kommunes administration ikke altid er lige flittig til at sørge for den fornødne naturpleje i og omkring vandhullet.

Førhen ville politikerne meget gerne beskytte Køjevælen, som vi kan se her i Kommuneplanrevision 2013:

”Søen Køjevælen med omkransende beplantning skal bevares og beskyttes.” (Kommuneplanrevision 2013, Dragør Kommune, side 16 og 101).

Nu er Køjevælen blevet fjernet fuldstændigt i den forholdsvis nye Kommuneplan 2022, et digert værk på 202 sider, men vi kan dog se følgende om landområdet nord for Nordre Dragørvej:

”Jordbrugsareal øst for Ryvej. Generel anvendelse: Landområde. Fremtidig zonestatus: Landzone. Generelle anvendelsesbestemmelser: Områdets anvendelse fastlægges til jordbrugsformål, med mulighed for at udlægge hele eller dele af arealet til almene, ikke-bymæssige friluftsformål, herunder rekreative stier i byens randzone.” (Kommuneplan 2022, Dragør Kommune, side 198).

Politikernes planer om at bygge et højt og stort erhvervs- og industriområde, i agerlandet mellem Ryvej og Nordre Dragørvej, stemmer altså overhovedet ikke overens med kommuneplanens forskrifter.

Dyreliv.

Når politikerne, direktionen og administrationen på Dragør Rådhus intentionelt fjerner Køjevælen fra kommuneplanen, der er gældende de næste ti år, så sendes et tydeligt signal til lokalsamfundet om, at vandhullet og det åbne land ikke er noget, man vil beskytte og bevare – det skal helst bygges væk.

Det er her i landområdet lærkerne bor, harerne hopper og vildgæssene raster – og de levende læhegn mellem markerne er yndede opholdssteder for alskens småfugle, der søger føde og ly til sig selv og ungerne.

Køjevælen er nu til dags et velbesøgt vandhul, der bl.a. er hjemsted for gule åkander, frøer, flagermus, fugle, guldsmedelarver, snoge og tudser.

Heldigvis har vi at gøre med et ’§ 3-vandhul’, hvilket betyder, at Køjevælen hører under naturbeskyttelsesloven – det kan politikerne ganske vist forsøge at pille ved, men det bliver ualmindelig svært for dem.

Siden 1980 har alle de vildtlevende krybdyr og padder i og omkring vandhullet været fredet i henhold til Miljøministeriets ’Bekendtgørelse om fredning af krybdyr og padder’.

I Dragør har vi brug for vores få tilbageværende vandhuller, der er vigtige leve- og ynglesteder for en lang række planter og dyr – det er også her fuglene og pindsvinene finder vand i tørre perioder.

Beskyttelse.

Det er altså borgerne, der skal tage hånd om Køjevælen, da politikerne er fast besluttet på at svøbe hele området ind i asfalt, bygninger og godstransport i døgndrift.

Dragør Kommune har tankevækkende nok sendt sin grønvaskede erhvervsstrategi i høring frem til den 13. august 2024 med følgende ord:

”Vision: Dragør skal være den grønneste iværksætterkommune, hvor bæredygtighed er grobund for innovation og vækst, og hvor iværksætterånden næres fra barnsben.” (Martin Wood Pedersen og Mia Tang, Det Konservative Folkeparti, Dragør News, 8. maj 2024).

Vækst, vækst og atter vækst. Mig bekendt passer man ikke på vores fælles natur- og kulturarv ved at bygge et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde rundt om Køjevælen.

Det er absolut ikke bæredygtig og grøn ’udvikling’, men derimod ’afvikling’ af værdifuld agerjord, natur og de vilde dyrs opholdssteder.

Frit land.

Evigt ejes kun det tabte, som man siger – så lad os i fællesskab gøre en indsats for at modvirke politikernes umættelige byggelyst og vækstambitioner i landzonen.

Vi kan med fordel værne om Køjevælen og Dragørs åbne vidder, som vi alle holder af, for når landområderne først er blevet bebygget, så får vi dem ikke tilbage.

Det åbne land bør forblive åbent, til glæde for dyr såvel som mennesker – det er værd at kæmpe for.

Klik her og se erhvervs- og industriområdets ’Matrikelkort og ejerforhold’