Det vil cirka koste 24,8 millioner kroner, at lave en nyetableret adgangsvej ved A.P. Møllers Allé 55.
Dragør Kommunes konservative borgmester Kenneth Gøtterup (C) forsøger fortløbende at tromle sit prestigeprojekt ’Dragør Industriby’ igennem flankeret af Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre.
Dragør Kommune har dog ikke råd til at anlægge en adgangsvej til erhvervsområdet, da det viser sig, at et vejanlæg anslået vil koste mellem 21,6 og 26,5 millioner kroner.
Det er ganske simpelt – ingen adgangsvej, intet projekt.
Men borgmesterens flertal vil ikke tabe ansigt og fortsætter derfor ufortrødent.
Borgermodstand ignoreres.
Det er ikke uvant for borgerne, at et flertal i kommunalbestyrelsen ignorerer og underkender borgernes velmenende indvendinger imod politikernes miljøbelastende megaprojekter.
Processen omkring dette 170.000 m² store erhvervs- og industriområde er da heller ingen undtagelse.
Under kraftig borgermodstand vil Konservative, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre nu lave en helhedsplan for erhvervsområdet.
Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Her er forslaget til en helhedsplan for Erhvervsområde Nord’
Klik her og læs Dragør Nyts artikel ’Liste T: Ikke en imponerende fremdrift’