Undersøgelse af ultrafine partikler fra lufthavnen.

Dragørs borgere bliver påvirket af partikelforurening fra lufthavnen i døgndrift.

Virksomheden Københavns Lufthavne A/S støj-, luft-, jord- og vandforurener i stigende grad Dragør Kommune uden nogen form for politisk indgriben.

Det er på høje tid, at politikerne og administrationen på Dragør Rådhus begynder at varetage folkesundheden og folkets interesser, fremfor konstant at føje den storforurenende virksomhed i Tårnby Kommune.

Ny undersøgelse sættes i gang.

I kølvandet på Aarhus Universitets rapport ’Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup’ skal der nu foretages en undersøgelse, som laves af Kræftens Bekæmpelse.

De ultrafine partikler er sundhedsskadelige, og derfor skal det undersøges, om man kan blive syg af at bo i nærheden af lufthavnen.

I visse områder er luftforureningen knap tre gange højere, end verdenssundhedsorganisationen WHO’s grænseværdi for høj partikelforurening, hvilket er skræmmende læsning.

Indånding af partikler, især de ultrafine, kan give kroniske lungesygdomme såsom astma, KOL og kræft – men det kan også resultere i hjerte-kar-sygdomme såsom åreforkalkning og blodpropper i hjertet og hjernen.

Undersøgelsen bliver sat i gang nu, og den vil tage cirka to år at gennemføre.

Klik her og læs DR’s artikel ’Nu skal konsekvenser af ultrafine partikler fra Københavns Lufthavn undersøges: Nabo frygter, hvad der er i luften’

Klik her og læs Aarhus Universitets rapport ’Måling af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn i Kastrup’