Jakob Færch er initiativtager til CWWP. Han har arbejdet på CWWP-projektet siden 2001. Pressefoto: Lokale og Anlægsfonden, fotograf Esben Zøllner Olesen.
Ifølge CWWP’s hjemmeside har projektgruppen brugt 4.380 arbejdsdage på at realisere sit projekt.
I 18 år har Jakob Færch og hans projektgruppe fået afslag på sit projekt fra diverse danske kommuner.
Ikke desto mindre hoppede Dragør Kommunes borgmester på limpinden i årene 2016-2019.
Et snævert flertal i Dragør Kommunes kommunalbestyrelse forsøgte i 2018-2019 at tvinge CWWP ned over hovedet på borgerne i Dragør.
Hundredevis af familier blev negativt påvirket af dette, da borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) ville placere en White Water World Cup Arena ganske få meter fra naboerne – denne manøvre forsøgte borgmesteren at foretage hele 3 forskellige steder i den lille by Dragør.
Borgmesterens handlinger og adfærd skabte massiv borgermodstand alle steder.
I 6 måneder blev borgerne i Dragør Kommune tillige chikaneret af Facebook-trolls på det lokale medie DragørNyheder, og projektgruppen bag CWWP forsøgte at tromle borgerne med alle tænkelige midler i fællesskab med borgmester Eik Dahl Bidstrup.
Borgerne lovede højt og helligt, at de ville sørge for at følge CWWP til kommunegrænsen.
Efter 6 måneder blev løftet indfriet – CWWP blev lukket og slukket i Dragør Kommune den 6. marts 2019.
Formand fortier lukningen af CWWP i Dragør.
Jakob Færch er formand for Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF).
I bestyrelsens beretning til DSRF’s ordinære generalforsamling 2019 vælger Jakob Færch at omgå det faktum, at CWWP er lukket ned i Dragør Kommune den 6. marts 2019.
Formanden mener åbenbart ikke, at det skal videreformidles til DSRF’s medlemmer, at CWWP-projektet atter er blevet afvist:
”Forbundet forsatte udviklingsarbejdet for etablering af et nationalt anlæg for white water sporten i samarbejde med Copenhagen Watersports. Efter nogle års dialog og forhandlinger med de politiske partier i Dragør Kommune, vedtog forligskredsen bag budgetaftalen at indgå formelt samarbejde om at undersøge mulighederne for en realisering af projektet i kommunen (DSRF, Bestyrelsens beretning skrevet af Jakob Færch, 18. marts 2019).
Eftersom CWWP blev lukket ned i Dragør Kommune den 6. marts 2019, så handler formand for DSRF Jakob Færch mod bedre vidende.
CWWP, støj og misinformation.
Det overrasker ikke, at Jakob Færch har en let omgang med sandheden, det har borgerne i Dragør oplevet utallige eksempler på.
CWWP har gennem 6 måneder blandt andet hårdnakket påstået, at White Water World Cup Arenaen med turbinedrevet kunstigt flodanlæg, tilskuertribuner, højttaleranlæg, parkeringsanlæg, råbende sportsudøvere, firmafester osv. ikke ville larme mere, end én voksen, der sidder og læser højt fra en bog til nogle lyttende børn.
CWWP’s påstand og hjemmeside-illustration af, at støjen fra White Water Arenaen svarer til ’almindelig tale’:
CWWP’s påstand møder virkeligheden. Således støjer et white water-anlæg reelt:
Med Jakob Færchs fortielse overfor DSRF’s medlemmer oplever vi blot en forlængelse af den uhæderlige og moralsk forkastelige adfærd, som projektgruppen bag CWWP har besværet dragørborgerne med i 6 måneder.
Klik her for at se ’Forside til bestyrelsens beretning af Jakob Færch’
Klik her for at se ’Uddrag af bestyrelsens beretning angående CWWP’
Klik her for at se ’Bestyrelsens beretning 2018 i sin fulde længde’