Batteriesbækkens dyreliv har været fredet siden 1980.
Dragørs strandenge og strandoverdrev er blevet fredet ad flere omgange i perioden 1939-1984, hvilket skyldes at Sydamagers kyststrækning er den eneste, forholdsvis uberørte kyststrækning i hovedstadsområdet.
Fredningen af strandengene inklusive havterritoriet blev endeligt afsluttet af Overfredningsnævnet i 1984.
Prydplæner.
På de sociale medier og i lokalavisen Dragør Nyt har der i årrækken 2022-2024 været debat om, hvorfor kommunen klipper græs og andre vækster ned til sokkeholderne i de fredede områder mellem Søndre Strandvej, Dragør Søbad og Dragør Fort.
Blandt andet ved vandhullet ’Batteriesbækken’ på Batterivej har fredede frøer og tudser måtte springe for livet, mens kommunens græsslåmaskiner har kørt henover hovederne på padderne, for at holde områderne som kortklippede prydplæner.
Men det har administrationen og kommunalbestyrelsen på Dragør Rådhus nu fået at vide, at det må kommunen ikke. Man fristes til at sige – naturligvis ikke.
Modreaktionen er, at Dragør Kommune vil søge dispensation fra fredningen hos Fredningsnævnet, da et politisk flertal vil fortsætte med at foretage intensiv slåning i områderne. Man klør sig i nakken.
Det besynderlige modtræk stemmer overhovedet ikke overens med lokalpolitikernes postulater om, at de er ”grønne” og vil arbejde for at ”fremme biodiversiteten” i Dragør.
Vilde dyr.
Alle vildtlevende krybdyr og padder i og omkring Batteriesbækken har siden 1980 været fredet i henhold til Miljøministeriets ’Bekendtgørelse om fredning af krybdyr og padder’.
De må ikke slås ihjel eller indsamles, hvilket også gælder dyrenes æg, larver og haletudser.
Dragørs børn lærer om natur og dyreliv i udeskolen, og skolerne må imidlertid gerne indsamle eksemplarer af visse arter i begrænset omfang til undervisningsbrug, hvilket lærerne har helt styr på.
Det lille vandhul og dets brinker er hjemsted for frøer, tudser, salamandre og snoge – og det undrer kraftigt, at kommunen vil lade det vilde dyreliv lide under den såkaldte ’plejeplan’ for Batteriesbækken.
Spørgsmålet er, om det overhovedet er lovligt, at kommunen kører græsslåmaskiner henover dyrearter, der har været fredet i over 40 år?
Ved henvendelse til Miljøministeriet er det tydelige svar, at det må kommunen ”under ingen omstændigheder” – så er det ligesom slået fast én gang for alle.
Det store løfte.
I januar 2024 havde Dragør Kommune gevaldige vanskeligheder ved at svare på lovligheden af kommunens hidtidige ’pleje’ af området ved Batteriesbækken i vækstsæsonen, hvilket førte til et løfte om ændring af den kritisable adfærd.
Efter nogle tryk på maven lovede formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget Helle Barth (V), at kommunen vil ændre sin procedure:
”Jeg kan oplyse, at vi har ændret plejen fra september 2023. Fremover bliver der alene slået græs omkring søen uden for vækstsæsonen, og vi er opmærksomme på, at der i søen og på brinkerne kan være hjemsted for padder m.v., og det tager vi særligt hensyn til.” (Helle Barth, Facebook, den 14. januar 2024).
Vi må så håbe, at Dragør Kommune fremover følger påbuddet fra Tårnby Kommunes Miljøafdeling, som er tilsynsførende myndighed på området.
Hvad vil man opnå?
Nu har vi fået klarhed over, hvad Dragør Kommune forhåbentlig gør fremadrettet ved Batteriesbækken, så mangler vi blot svar på, hvad kommunen vil opnå med at søge dispensation fra den gældende fredning i de tilstødende områder.
Store golde græsørkener skaber virkelig dårlige levevilkår for planter og dyr på strandenge og strandoverdrev.
Man kan vel ikke med god samvittighed lave en ny kommunal plejeplan med temaet ’biodiversitet’, for derefter at klippe det hele ned, nøjagtig som man plejer.
Den gældende fredning er jo netop en effektiv måde at beskytte dyr, planter, kulturspor og landskab på.
Det bliver meget interessant at se, om kommunen får dispensation fra fredningen hos Fredningsnævnet.