Statusrapport om PFAS-forurening fra lufthavnen.

PFAS-forureningen bevæger sig dagligt langt udenfor lufthavnens trådhegn.

Aktindsigt viser, at Københavns Lufthavne A/S påstår, at lufthavnen ikke har ”objektivt ansvar” for den vidtfavnende PFAS-forurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør Kommune og Tårnby Kommune.

Påstanden og statusrapporten er vel at mærke ikke offentliggjort, men her er lufthavnens egen vurdering af sit eget ansvar:

CPH vurderer, at CPH har overholdt gældende lovgivning, herunder miljøregler og miljøgodkendelser for anvendelse af PFAS, og CPH har stoppet anvendelsen, før der blev meddelt et nationalt forbud mod PFAS. CPH vurderer videre, at der ikke foreligger objektivt ansvar.” (Indsatsrapport for PFAS i og omkring Københavns Lufthavn (CPH), side 4).

Lufthavnen forsøger altså at frikende sig selv – og borgmestrene Kenneth Gøtterup (C) og Allan S. Andersen (A) har vanen tro lagt sig på maven for den magtfulde og storforurenende virksomhed på Amager.

Håndtering af PFAS-sagen syltes.

Nu kan du læse om samarbejdsprojektet mellem Dragør Kommune, Tårnby Kommune og Københavns Lufthavne A/S.

Ganske som forventet var etableringen af den såkaldte ’arbejdsgruppe’ i 2022 blot endnu et tiltag for at forhale og dysse den tabubelagte forureningssag ned.

Statusrapporten er spækket med spin, ansvarsforflygtigelse og vigtig viden som fortløbende tilbageholdes for offentligheden.

Klik her og læs ’Indsatsrapport for PFAS i og omkring Københavns Lufthavn (CPH)’