Søvangsbakkerne er reddet.

Bakkekammen på Sydstranden består, men problemet forflyttes.

‘Søvangsbakkeprojektet’ er bragt til ophør under aftenens kommunalbestyrelsesmøde.

Hermed sætter kommunalbestyrelsen endnu en upopulær aktivitetsparksag i bakgear.

Lad os hurtigt flytte projektet.

Helle Barth (V), forkvinden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, udtaler ved aftenens møde:

”Øhm. Der er jo tale om en frigivelsessag til motionsstier på Sydstranden, og i sagen her, der er anbefalingen, at det bliver ude ved Søvangsbakkerne, så derfor så vil jeg anbefale, eller jeg kommer med et ændringsforslag, fordi det var ikke det, som oprindeligt lå bag tanken om motionsstier, at sagen sendes retur til KBEU, for at der kan ses på mere oplagte placeringsmuligheder”.

Tanketorsken er trukket i land, men nu vil politikerne bare forflytte problemet og placere deres projekt et andet sted på Sydstrandens fredede strandenge – man klør sig i nakken.

Projektet har allerede været sagsbehandlet i Klima-, By- og Erhvervsudvalget (10. august 2022), Økonomiudvalget (18. august 2022) og Kommunalbestyrelsen (25. august 2022) – nu skal sagen sendes tilbage til Klima-, By- og Erhvervsudvalget.

Den benhårde sparerunde i Dragør Kommune gælder åbenbart ikke politikernes egne projekter.

Vi vil helst ikke tabe ansigt.

Nedenfor kan du se tv-optagelsen af dragørhistoriens hurtigste projektsagsbehandling nogensinde.

Det hele var klappet af inden mødet, og dermed tog sagsbehandlingen kun 57 sekunder.

Klik her og se kommunalbestyrelsens sagsbehandling af ‘Søvangsbakkeprojektet’

Klik her og læs referatet af kommunalbestyrelsesmødet ’Beslutning – Frigivelse af anlægsbevilling til motionsstier på Sydstranden’