Der er stor udskiftning i den kommunale ledelse. Pressefoto: Dragør Kommune.
Rådhusets svingdør er på svimlende overarbejde – direktør Pia Holm Nielsen melder nu sit exit fra Dragør Kommune efter blot tre års ansættelse.
Stribevis af fratrædelser.
Dragør Kommune har brugt millioner af skattekroner på den omfattende ventilation i ledelseslaget, sideløbende med at der spares benhårdt på de små og de grå i Dragør.
Siden 2019 har følgende ledere fratrådt sine stillinger på rådhuset:
1) Velfærdsdirektør Jesper Reming Tangbæk.
2) Skole- og kulturchef Karina Møller.
3) Erhvervs- og turismechef Claus Rex.
4) Direktør for Plan og Teknik Mette Jeppesen.
5) Kommunaldirektør Kenneth Kristensen.
6) Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V).
7) Kommunaldirektør Henrik Harder.
8) Planchef Javier Corvalán.
9) Økonomichef Bjarne Schultz Jensen.
10) Centerchef for Børn, Skole og Kultur Rasmus Johnsen.
11) Velfærdsdirektør Asger Villemoes Nielsen.
12) Planchef Hanna Rehling.
13) Souschef for Børn, Skole og Familie Mie Schaltz.
14) Centerchef for Børn, Skole og Familie Lone Skovsbøll.
15) Direktør Pia Holm Nielsen.
Dragør Kommune har dags dato udsendt en rosenrød pressemeddelelse om Pia Holm Nielsens afgang, der fejer alle ledelsesproblemerne ind under gulvtæppet.
Borgmesteren flankeres af kommunaldirektør Mads Leth-Petersen i byrådssalen. Screenshot: Kommune TV.
Kenneth Gøtterup (C) og hans politiske flertal forsøger under vedvarende borgermodstand at placere et kæmpestort erhvervs- og industriområde mellem Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej.
Konservative, Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre kan dog stadigvæk ikke dokumentere, at der er behov for et nyt erhvervs- og industriområde i Dragør.
Mileway spøger i kulissen.
Bølgerne gik til tider lidt højt på aftenens møde i kommunalbestyrelsen.
Langt flere tilhørere end normalt var mødt op og deltog aktivt i spørgetidens debat om især det emne på dagsordnen, der handlede om projekt ’Dragør Industriby’, der også kaldes ’A.P. Møllers Allé II’ og ’Erhvervsområde Nord’.
Her blev det bekræftet af borgmesteren, at der i modsætning til det tidligere oplyste, fortsat er en dialog med det kontroversielle projektmagerfirma Mileway om udviklingen af det miljøbelastende projekt i den nordlige del af Dragør.
Kraftigt lys fra fodboldanlægget rammer naboernes beboelsesejendomme.
I området mellem Kirkevej, Slørvej og Rytterager har Dragør Kommune i en lang årrække støj- og lysforurenet naboernes private indendørs- og udendørsarealer.
I disse dage ser vi endnu en gang de negative konsekvenser af, at kommunen har opført et full size kunstgræs-fodboldanlæg klos op ad naboer, natur og dyreliv uden at udføre naboorienteringer, nabohøringer og basale miljøundersøgelser.
Manglende afskærmning.
Lyskilderne på kunstgræs-fodboldanlægget er ikke afskærmede på behørig vis, men kommunen nægter som grundejer at gøre noget ved problematikken, på trods af naboernes klager.
Et forhold, der er yderligere forværret, efter at kommunen har udskiftet belysningen i masterne på kunstgræsbanen, så der kan konverteres til LED-belysning.
Nu oplever naboerne endnu mere generende lysindfald i deres boliger og haver.
Naboer og dyreliv.
Ifølge Miljøstyrelsen bør lyskilderne i de otte master være nedadrettede og afskærmede, så lyset ikke rammer de omkringboendes ejendomme og endvidere opholdsstederne for lokalområdets dyreliv – her tænkes i særdeleshed på de fredede ugler og flagermus i træklyngerne.
Der er stadigvæk kraftig lysforurening fra anlægget, selvom naboerne kunne forvente sig, at med udskiftningen af lyspanelerne, så havde man på rådhuset fokus på at komme problemet til livs – men sådan skulle det ikke være. Tværtimod.
Naboerne har følgelig indgivet klager til Dragør Boldklub, Dragør Kommune og Miljøstyrelsen.
Dragør Kommune er desuden skriftligt blevet bedt om at indhente alle borgerklager, der er modtaget af Dragør Boldklub, således at klagerne kan blive journaliseret på Dragør Rådhus i overensstemmelse med Forvaltningsloven og kommunens journaliseringspligt.
Piloter blændes.
På Dragør Rådhus er ledelsen og administrationen som sædvanlig fuldstændig ligeglade med naboernes velbefindende og årelange indvendinger, men nu er kommunen blevet kontaktet af Trafikstyrelsen.
Det viser sig, at lyset fra boldanlægget er så kraftigt, at piloter bliver blændet af lyset, når de lander i Københavns Lufthavn på hovedbanen 22L.
Uha, da-da. Så er der nogen, der lige pludselig får travlt. Først her reagerer kommunen og dæmper lysstyrken, hvilket jo er meget tankevækkende.
Trafikstyrelsen udfører nu såkaldt ”kontrol” med lysudsendelsen fra kommunens kunstgræsbane.
Private beboelsesejendomme og udendørsarealer rammes ikke desto mindre stadigvæk af skarpt lys.
Hvorfor bliver kommunen dog ved med at lysforurene naboerne og dyrelivet mod bedre vidende?
Kontakt kommunen.
Ansvaret for lysforureningen fra Dragør Kommunes boldanlæg påhviler kommunen som grundejer.
Forespørgsler og klager kan sendes til kommunens Center for Plan, Teknik og Erhverv på mailadressen: pt@dragoer.dk
Alternativt kan man ringe til centret på tlf. 3289 0320 – mandag til onsdag kl. 10.00-14.00, torsdag kl. 10.00-16.30 og fredag kl. 10.00-13.00.
Vi er mange, der håber, at det uønskede lysshow bringes til ophør.
Krydset ved A.P. Møllers Allé, Ryvej, Hangarvej og Kystvejen.
Meget tyder på, at kommunens administration skal lede efter en ny adgangsvej til Dragør Industriby, da politikernes drøm om at benytte et kort stykke af Ryvej er gået i hårdknude og endt ud med et prisoverslag på 17 mio. kr. plus.
Det er altså en bekostelig affære, og på Dragør Rådhus er der påfaldende nok ingen, der har taget stilling til, hvordan et sådant vejprojekt skal finansieres, ej heller om det er muligt at erhverve eller ekspropriere arealer til udvidelsen af Ryvej.
Upopulært projekt.
På trods af kraftig borgermodstand vil borgmester Kenneth Gøtterup (C) og hans flertal stadigvæk placere et 170.000 m² stort erhvervs- og industriområde i den nordlige del af Dragør.
Det storstilede anlægsprojekt er ikke blevet endeligt navngivet af Dragør Kommune, men går under diverse betegnelser såsom ’A.P. Møllers Allé II’, ’Erhvervsområde Nord’ og ’Dragør Industriby’. Det ukære barn har mange navne, og der kommer sikkert flere til, inden vi skal til kommunalvalg den 18. november 2025.
Ifølge borgmesteren og de øvrige projektmagere, så ville de oprindeligt ”styre trafikken” til og fra industribyen via Kystvejen og Ryvej – de kunne bare ikke lige redegøre for, hvordan de i praksis havde tænkt sig at gøre det. Der er som bekendt langt fra skrivebordets gisninger til virkelighedens trafikstrømme.
Bekymrede borgere peger især på yderligere trafikbelastning, luftforurening og støj som årsager til, at megaprojektet aldrig burde have set dagens lys.
Projektets mange følgevirkninger kommer til at påvirke os alle, men naboerne i nærheden af Kystvejen, Ryvej, A.P. Møllers Allé og Nordre Dragørvej vil i særdeleshed opleve den voldsomme trafikforøgelse i lokalområdet.
Dragør Industriby skal efter planen placeres klos op ad naboer, natur og dyreliv uden at de politiske projektmagere kan fremvise noget så basalt som en behovsanalyse og en business case, der kan dokumentere, hvorvidt megaprojektet har sin berettigelse i vores lille by eller ej.
Det er vel ikke professionel kommunal projektstyring, at borgmesterens flertal fortløbende sjusser sig frem på ubestemt tid for vidt åben kommunekasse, uden at kunne dokumentere et egentligt behov for industribyen, og samtidig på utroværdig vis påstår, at trafikforøgelsen i Dragør vil være ”begrænset”.
Borgmesterens holdning.
Siden marts 2024 har borgerne efterspurgt en behovsanalyse og en business case, men borgmesterens flertal er stadigvæk ikke interesseret i at få udfærdiget analyserne.
I begyndelsen af november kunne man læse følgende i lokalavisen:
”Kenneth Gøtterup er heller ikke bange for en helt anden konflikt. Den, der handler om Erhvervsområde Nord eller A.P. Møllers Allé II, som han kalder det. Han lader sig ikke ryste af den heftige debat, der har været om området, men holder fast i troen på, at alle vil kunne se den sunde fornuft i projektet: »Det er en vigtig debat at have. Men jeg har fuld tillid til, at som tiden går, så vil folk forstå og blive glade for udviklingen.” (Dragør Nyt, side 12, den 6. november 2024).
Hermed må vi forstå, at den vedvarende borgermodstand imod Dragør Industriby ikke er værd at lytte til, fordi med tiden, så vil alle borgere forstå, det vi ikke forstår, og så vil vi blive ”glade” for det miljøbelastende og trafikforøgende projekt.
Efter tyve år med projektet på tegnebrættet kan politikerne end ikke redegøre for, hvorfor de finder det gavnligt at ændre den gældende lokalplan og konvertere landzone til byzone, hvad byggemodningen vil koste skatteborgerne, hvor der præcist skal etableres adgangs- og tilkørselsveje samt øvrig infrastruktur, hvorfor boligejerne skal støjbelastes og luftforurenes yderligere, hvad der skal ske med det fredede vandhul Køjevælen og dets dyreliv – og sidst men ikke mindst hvorledes dette enorme projekt vil tilføre borgerne og byen en eventuel merværdi.
Det virker på alle parametre dybt uansvarligt, at der ikke er sat en tidsplan for de endelige beslutninger. Ifølge borgmesteren selv har han ”en forventning om, at der træffes beslutninger om det videre forløb engang senest i foråret”.
Sagen trækkes dermed atter i langdrag på diffus vis, og naboerne kan nu se frem til endnu en lang periode med nagende uvished.
Måske er det på høje tid at skrotte politikernes udskældte prestigeprojekt og kigge mere i retning af at fremme folkesundhed, luftkvalitet, miljø, natur, åbne vidder og vores generelle trivsel i Dragør.
Kommunalbestyrelsen skal viderebehandle projektet den 23. januar 2025 i byrådssalen.
Trafik og luftforurening.
Hvis politikerne placerer et kæmpestort erhvervs- og industriområde i det åbne landskab på Dragør Nord, så følger der selvfølgelig en massiv trafikbelastning med.
Ifølge Via Trafik var der i 2022 intet mindre end 4.904 køretøjer dagligt på dragørsiden af Kystvejen, og 7.254 køretøjer på Kirkevej – de to store veje, der leder størstedelen af trafikken ind og ud af Dragør.
Trafikken på A.P. Møllers Allé er målt til 4.495 køretøjer i døgnet, og på Nordre Dragørvej er der talt 3.805 køretøjer, mens der på Hartkornsvej er registreret 2.194 køretøjer.
Mellem Store Magleby Kirke og lufthavnstunnellen er Englandsvejs hverdagstrafik på svimlende 13.876 køretøjer. Ja, du læste rigtigt – det er meget voldsomt.
Dragør kan snart ikke rumme mere, og infrastrukturen er slet ikke gearet til den slags trafikforøgende projekter.
Alle veje fører til Dragør Industriby, spørgsmålet er bare, om vi vil have endnu mere røg, støj og møg – har vi ikke rigelig i forvejen?
Der er stor udskiftning i den kommunale ledelse. Pressefoto: Dragør Kommune.
Borgmesteren flankeres af kommunaldirektør Mads Leth-Petersen i byrådssalen. Screenshot: Kommune TV.
Politikerne har problemer med at finde en egnet adgangsvej til det omdiskuterede industriområde.
Kraftigt lys fra fodboldanlægget rammer naboernes beboelsesejendomme.
Krydset ved A.P. Møllers Allé, Ryvej, Hangarvej og Kystvejen.