Nej til Copenhagen White Water Park

Affredning af 2 områder i Dragør.

Kommunen vil affrede områderne ved spejderhytten i det gamle Anlæg og skaterbanen på Dragør Havn.

Omtrent 5% af Danmarks samlede landareal er fredet – hensigten er at beskytte områderne.

På Dragør Rådhus ser man ikke desto mindre fredninger som et gevaldigt problem, da kommunen gerne vil bygge alt til med boliger og aktivitetsparker, selvom mange indbyggere mener, at det vil ødelægge byens grønne åndehuller og Dragørs særegenhed.

Ifølge Dragør Kommunes planer skal der nu bygges et friluftshus og aktivitetscenter på Engvej samt en skatepark på Færgevej.

Når man fjerner fredningsforbeholdene, så ophæves beskyttelsen af områderne i samme moment.

Naboerne siger pænt nej tak.

På trods af naboernes krystalklare nej tak til projekterne ’Blushøj spejder- & friluftshus’ på Engvej og ’Dragør Skatepark’ på Færgevej, så fortsætter politikerne og direktionen i Dragør Kommune ufortrødent – det er nu resulteret i affredning af de 2 områder.

Fredningsnævnet ophæver fredninger.

Dragør Kommune har, på vegne af ’Blushøjspejderne’, søgt Fredningsnævnet om affredning:

Klik her og se Fredningsnævnets afgørelse angående projekt ’Blushøj spejder- & friluftshus’

Dragør Kommunes byplanlægger Cecil Lundme Olausson har i november 2021, på vegne af ’Dragør Skatepark’, søgt Fredningsnævnet om dispensation fra den tinglyste fredningsdeklaration:

Klik her og se Fredningsnævnets afgørelse vedrørende projekt ’Dragør Skatepark’

Exit mobile version