Nej til Copenhagen White Water Park

Skal borgerne betale borgmesteren 760.390 kr.?

Eik Dahl Bidstrup (V) ønsker ikke at svare. Screenshot: Dragør Kommune TV.

Borgmesteren i Dragør Kommune siger farvel til partiet Venstre den 31. maj 2021, samtidig forlader han sin borgmesterpost i Dragør Kommune.

Eik Dahl Bidstrup opgiver frivilligt borgmesterposten, 7 måneder før tid, og træder direkte ind i en stilling som formand i Krifa den 1. juni 2021.

Nu står borgmesteren til at modtage 760.390 kr. ved sin opsigelse.

Borgmesteren og CWWP.

Dragør Kommunes direktion, forvaltning og kommunalbestyrelse har spildt uanede mængder af tid og skattepenge på borgmesterens visioner om aktivitetsparker over hele Dragør.

I 2018-2019 blev borgmesteren kritiseret for at spare kraftigt på børneområdet med den ene hånd, mens han forsøgte at realisere sit prestigeprojekt ’Copenhagen White Water Park’ med den anden hånd.

I 2020 var Dragør Kommune tæt på at blive sat under administration af Staten grundet mangelfuld og fejlslagen økonomistyring.

Borgmester og formand for Økonomiudvalget, Eik Dahl Bidstrup, valgte i fællesskab med Liste T, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at låne sig ud af problemerne.

Vil borgmesteren frasige sig fratrædelsesgodtgørelsen?

Lovgivningen muliggør, at borgmesteren frasiger sig hele eller dele af eftervederlaget.

Borgmesteren er flere gange skriftligt blevet spurgt, om han vil modtage eller frasige sig fratrædelsesgodtgørelsen på 760.390 kr., som skatteborgerne i Dragør betaler for.

Eik Dahl Bidstrup vil ikke svare.

Han erklærer, at han ikke har taget stilling til, hvorvidt han vil modtage eftervederlaget eller ej.

Vi følger op på sagen, inden borgmesteren forlader Dragør Rådhus.

Klik her og se: ’Kaos om borgmesters kæmpe fratrædelsesgodtgørelse: Nægter at forholde sig til den’

Exit mobile version