Borgmesteren vil bygge i krattet på Engvej.

Hvis det står til borgmesteren, så skal der bygges boliger i Bydelsparken. Pressefoto.

Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) underskrev i 2018 Lokalplan 77A, der er gældende for Bydelsparken på Engvej.

Bydelsparken er et offentlig tilgængeligt frirum, der benyttes af unge såvel som ældre borgere.

Lokalplan 77A fastslår, at parken er en ”ubebyggelig bydelspark”.

Hukommelsen hos Økonomiudvalgets formand glipper.

Borgmester Eik Dahl Bidstrup er formand for Økonomiudvalget i Dragør Kommune.

I dag er der afholdt møde i Økonomiudvalget, hvor et punkt om Bydelsparken skulle behandles.

Få år efter placeringen af sin underskrift på Lokalplan 77A vil borgmesteren nu bygge boliger i den ”ubebyggelige” Bydelspark.

Hermed vil Eik Dahl Bidstrup gå imod den gældende lokalplans foreskrifter, der ligeledes klargør, at ”områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål” – ikke til private formål.

Hvis der bygges boliger i kratområdet, så ophører områdets anvendelse til offentlige formål.

Bydelsparkens kratområde er børnenes ’vilde’ legeplads. Her vil borgmesteren udskifte krat med boliger.

Tidsplan for salg af Bydelsparken.

Salget og bebyggelsen af Bydelsparken forsøges gennemført af Socialdemokratiet (A), Dansk Folkeparti (O), Liste T (T) og Venstre (V) med borgmesteren i spidsen.

Salget af parken skal ifølge tidsplanen godkendes inden årets udgang.

Det Konservative Folkeparti (C) har stemt imod forslaget.

Tiden vil vise, om AOTV bliver bremset af borgerne, inden AOTV når at sælge borgernes fælles ejendom på Engvej.

Her kan du som borger og medejer af Bydelsparken læse referatet af dagens Økonomiudvalgsmøde:

Klik her for at se ‘Referat af Økonomiudvalgets møde’

Klik her for at se ’Tidsplan for Dragør Kommunes salg af Bydelsparken’