Dragørs kommunekasse skranter. Der venter alvorlige økonomiske udfordringer i indeværende og kommende år.
Det er ikke mange positive resultater det politiske flertal, med borgmesteren ved rorpinden, kan bryste sig af at have opnået i indeværende valgperiode. Tværtimod.
Forløbet og den manglende økonomistyring, der er kommet til udtryk på mange platforme i det kommunale regi, synes bedst egnet til en særudgave af tv-programmet ‘Luksusfælden’.
Et lille tilbageblik.
I forordet til det officielle budget for perioden 2017-2020 skrev Eik Dahl Bidstrup (V) følgende:
”Som borgmester glæder det mig meget, at vi har indgået budgetforlig mellem partierne ACOV, hvor vi endnu engang fastholder en robust økonomi, og dermed sikrer plads til fortsat udvikling af Dragør Kommune. Samtidig har Dragør Kommune en solid kassebeholdning, og kommunen afdrager planmæssigt på sin gæld. Med budgetaftalen er der også sikret plads til at fortsætte vores ambitiøse bygge- og renoveringsprojekter, herunder vores nye svømmehal, en tiltrængt renovering af Hollænderhallen samt udvikling af havnen og udearealerne på skolerne”.
Men så gik det galt.
På dette tidspunkt, ultimo 2017/primo 2018, kunne en stolt borgmester i Dragør Kommune – bl.a. på grund af salget af Skolen ved Vierdiget – fremvise en kassebeholdning på ikke mindre end 168,5 mio. kr.
Men så mistede Venstre-borgmesteren sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti jordforbindelsen, og i samme takt tog den økonomiske nedtur fart.
Konservative ønskede en kraftig opbremsning i kommunens forbrug, men blev nedstemt af VAO, der fortsatte ufortrødent, fremsatte forslag og afsatte ressourcer til bl.a. etablering af bølgende, kunstige floder først langs Halvejen, så langs Kirkevej og senest på asylgrunden i Kongelunden – den omdiskuterede Copenhagen White Water Park mødte sit endeligt på den tidligere asylgrund på Kalvebodvej 250.
Kun borgernes massive protester mod dette utopiaprojekt fik skudt borgmesterens drømmevisioner ned, sammenholdt med at socialdemokraterne sprang fra aftalen af frygt for vælgerflugt. Andre store projekter som forbedring af infrastrukturen, selvkørende busser til lufthavnen og andre løfter til vælgerne, forud for valget, var pist forsvundet – som dug for solen.
VAO smed håndklædet i ringen.
Den interne splid i VAO-flertallet var udtalt, hvilket næppe var en hemmelighed for nogen, der interesserer sig bare en smule for lokalpolitik. Dragør kommune manglede politisk og økonomisk styring og havde direkte kurs mod at blive sat under ministeriel administration.
Allerede i foråret 2019 var den tidligere kassebeholdning på 168,5 mio. kr. blevet reduceret til blot ca. 87 mio. kr. Den kendsgerning fik dog heller ikke VAO til at ændre på deres (udsigtsløse) politik. Man fortsatte bare som om intet var hændt, og hævdede at der skam var styr på økonomien.
Først i efteråret 2019, altså før coronapandemien satte ind, gik det op for VAO, at Dragørs økonomiske situation var på direkte katastrofekurs, og at det var tvingende nødvendigt at genåbne budgettet.
Ikke mindst da et budgetunderskud på yderligere 22 mio. kr. viste sig i horisonten – og håbet om at opnå økonomisk balance i 2019 viste sig at være aldeles udsigtsløst.
Ny konstituering – nye lån – nye udvalg.
Budgettet blev åbnet med en invitation til mindretallet om at deltage i en redning af situationen, baseret på nye lånoptagelser og en ny konstituering. AOV havde givet op og smidt håndklædet i ringen, angiveligt i et lønligt håb om ikke at stå alene med ansvaret for en kuldsejlet økonomisk politik ved næste års valg.
De konservative var for længst stået af og fremlagde deres eget forslag til et budget, der var baseret på besparelser og ikke på øget gældsætning.
Liste T så derimod ingen anden udvej end at finansiere en del af kommunens økonomiske behov via nye lånoptagelser og en overraskende ny holdning til salg af Engvejsarealet og var hermed enige med AOV og trådte ind i den nye konstitueringsaftale. Prisen var bl.a. tildeling af viceborgmesterposten og formandskabet for et nyt nedsat strukturudvalg, der fik til opgave at bringe kommunens budget tilbage i balance.
Som første tiltag blev det besluttet, at optage et nyt lån på 20 mio. kr. til styrkelse af den stærkt skrantende kassebeholdning. Et dristigt træk af Liste T, der nu reelt har sat sig for bordenden med det politiske ansvar for genopretningen af kommunens økonomi.
Efterfølgende besluttede det poliske flertal TAOV at optage yderligere et lån på 15 mio. kr. med henvisning til “coronakrisen”, således at den samlede lånoptagelse inden for de seneste måneder nu andrager 35 mio. kr.
Herudover har TAOV besluttet, at der skal optages nok et lån på 20 mio. kr. til anlæg af et nyt udvidet havneindløb, havnepromenade, forlængede bådbroer m.v.
Lillebitte kassebeholdning.
På trods af, at der indenfor de seneste måneder er hjemtaget lån for 35 mio. kr. til styrkelse af kommunekassen kan det konstateres, at den samlede kassebeholdning pr. juni måned kun udgjorde kr. 13,5 mio. kr.
Forvaltningens forventning er, at kassebeholdningen pr. ultimo 2020 vil udgøre knap 20 mio. kr., vel at mærke under forudsætning af at det vedtagede budget overholdes til punkt og prikke.
I første kvartal 2020 rummede Dragørs kassebeholdning 1.078 kr. pr. borger, hvilket har bragt kommunen ned på næstsidste pladsen, når det gælder likviditet blandt alle landets 98 kommuner. Og kommer den under 1000 kr. pr. borger skrider Indenrigsministeriet ind.
Massive udfordringer.
Det er hævet over enhver tvivl, at der venter Dragør Kommune nogle ganske alvorlige økonomiske udfordringer i indeværende og kommende år.
Allerede i 2021 vil det være nødvendigt at styrke kassebeholdningen – målt over 365 dage – med et beløb på skønsmæssigt 20-30 mio. kr. enten i form af massive besparelser og/eller øgede skatte- og takstforhøjelser.
Kommunens bidrag til den kommunale landsudligning er godt nok reduceret med 45 mio. kr. i 2021, men en ikke uvæsentlig del af denne ‘besparelse’ må formodes anvendt til dækning af mistede skatteindtægter og øgede omkostninger som følge af bl.a. fyringsrunderne i lufthavnen, ligesom der er en grænse for hvor længe man kan opretholde det nuværende anlægs- og vedligeholdelsesstop af kommunens institutioner og vejanlæg.
I forvejen trækkes kommunen med et enormt efterslæb på vedligeholdelseskontoen.
Forvaltningen har informeret kommunalbestyrelsen om, at der i det fremtidige budgetforslag kun er afsat 75 kr. pr. m² til nødvendigt vedligehold af kommunens bygninger og anlæg m.v., hvor der burde anvendes cirka det dobbelte beløb, såfremt kommunen skal leve op til Kommunernes Landsforenings anbefalinger for bare gennemsnitlig vedligeholdelse af kommunale ejendomme og anlæg.