Nej til Copenhagen White Water Park

Kan flertallet omdanne Øresund til en nationalpark?

Borgere og politikere i Øresundsregionen har i årevis arbejdet for, at Øresund i fremtiden kan få status som naturreservat, så havmiljøet kan blive beskyttet.

Spildevandssagen udvikler sig i en positiv retning, eftersom Københavns Kommune og Hofor A/S er under vedvarende pres.

De involverede parter har travlt med at vaske hænder og hive tanketorsk i land.

Frank Jensen (S), Københavns overborgmester, udtaler i en pressemeddelelse:

“Jeg er glad for at kunne sige, at den planlagte udledning af spildevand, der kun er mekanisk renset, nu er aflyst. Nu forpligter Københavns Kommune og Hofor hinanden på at forsøge at finde en løsning. Vi har kæmpet i årtier for at opnå det lækre, rene badevand i Københavns Havn, og det vil vi kæmpe videre for – derfor vil vi selvfølgelig undgå ethvert udslip, som vi selv har kontrol over”.

Lars Therkildsen, administrerende direktør hos Hofor A/S, fortæller:

“Vi vil gerne nedbringe udledningen endnu mere og investerer over de kommende år godt 20 milliarder kroner bl.a. i skybrudssikring, der vil reducere overløb til havnen. Skal vi nærme os en udledning på nul i København, vil det kræve, at vi lægger et nyt separeret kloaksystem i hele byen, hvor spildevand og regnvand adskilles. Det er en enorm opgave, som vil strække sig over mange år og koste forbrugerne mange penge. Det vil desuden få negativ betydning for fremkommeligheden i byen, fordi vi skal grave op og lægge nye rør overalt. Men er der et politisk ønske om det og en accept af de økonomiske konsekvenser, tager vi opgaven på os”.

Tør man nu også tro på det? Er virkeligheden en anden? Hvad er realiteterne?

Folketinget affreder natur, overborgmester Frank Jensen forsøger under massiv borgermodstand at smadre natur og dyreliv på Amager Fælled og det kommunalt ejede Hofor A/S har et blakket ry og en troværdighed på cirka 0%.

Politisk flertal for Øresunds ny status som nationalpark.

Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre bakker nu op om et forslag fra Radikale Venstre og Centerpartiet i Sverige om at omdanne Øresund til en marin nationalpark.

I kystbyen Dragør skal vi dog ikke forvente os noget som helst af borgmester Eik Dahl Bidstrup (V), der i lighed med Frank Jensen (S) foregiver at være på naturens side – men det er det stik modsatte, der gør sig gældende.

Hvor der er vilje, er der måske vej.

Takket være TV2 Lorrys grundige og intensive dækning af spildevandssagen, så er der langt om længe kommet fokus på, at der fortløbende udledes store mængder urenset spildevand i Øresund.

Nu er der måske politisk vilje til at gøre noget aktivt og skelsættende.

Det kræver dog at politikere, kommuner og spildevandsselskaber får vredet armen om på ryggen.

Klik her for at se ‘Der er nu flertal for at gøre Øresund til nationalpark – skal sætte stopper for spildevand i havet’

Exit mobile version