Borgmesterens sonderingsgruppe er ligeglad med økonomisk krise.

Kalvebodvej 250 i Dragør. Her vil sonderingsgruppen opføre Danmarks største Outdoorcenter.

Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) har i samarbejde med organisationen DGI nedsat en sonderingsgruppe.

Ifølge Dragør Kommune og den private aktør DGI Storkøbenhavn, så er deres vision, at de vil bygge Danmarks største Outdoorcenter i Kongelunden – de kan dog ikke redegøre for projektet.

Sonderingsgruppens medlemmer skal åbenbart først opfinde et behov og en projektbeskrivelse, for at kunne retfærdiggøre og motivere deres planer om køb af den tidligere asylgrund.

Sonderingsgruppen ignorerer de økonomiske udfordringer i Dragør Kommune.

Forvaltningen har for nylig udsendt et spareforslag på intet mindre end 87 sider. Kommunen har eksempelvis hverken råd til tilstrækkelig kernevelfærd eller vedligeholdelse af kommunale bygninger og veje – det er mildest talt en svær fremtid Dragør går i møde.

I disse dage udvikler coronavirussen sig til en verdensomspændende pandemi, der utvivlsomt vil påvirke Dragør Kommunes økonomi hen imod en endnu lavere kassebeholdning.

Sonderingsgruppens formand Eik Dahl Bidstrup (V) og 2. viceborgmester Peter Læssøe (T) påstår dog hårdnakket, at deres undersøgelse af opførelsen af Danmarks største Outdoorcenter ikke koster noget nævneværdigt for skatteborgerne i Dragør.

Ikke desto mindre, så fjerner sonderingsgruppens undersøgelse og ressourceforbrug fokus fra økonomistyring af en slunken kommunekasse, kernevelfærd til borgerne, bygning af diger samt bevaring af vores grønne åndehuller og dyreliv.

Politikernes og forvaltningens aflønning og tid bruges ganske enkelt tankeløst og uansvarligt.

Den uønskede historie gentager sig. Dragør Kommune har nu atter planer om at placere et støjende og udvidet Outdoorcenter få meter fra naboer, natur og dyreliv.

Nedenfor kan du læse sonderingsgruppens mødereferater og selv vurdere, om planlægningen af Danmarks største Outdoorcenter kommer til at optage politikernes og forvaltningens tid i vid udstrækning eller ej.

Klik her for at se ’Referat af sonderingsgruppens møde 1’ (12. november 2019)

Klik her for at se ’Referat af sonderingsgruppens møde 2’ (24. januar 2020)

Klik her for at se ’Referat af sonderingsgruppens møde 3’ (5. marts 2020)