Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) nægter selv at svare. Men ifølge Dragør Kommunes forvaltning har borgmesteren ikke skrevet sammen med CWWP i årene 2016-2019. Pressefoto.
Borgere og kommunalbestyrelsesmedlemmer har siden september 2018 efterspurgt den skriftlige kommunikation mellem borgmesteren og CWWP, som ikke figurerer i aktindsigten.
Mailkorrespondancen mangler ligeledes i den udvidede aktindsigt.
Dragør Kommune har heller ikke udleveret dokumentation i form af mødereferater, telefonnotater eller journalisering af, hvordan Dragør Kommune og CWWP forhandlede sig frem til kommunens milliontilskud til den private aktørs White Water World Cup Arena.
Det skal bemærkes, at censureringen og den mangelfulde udlevering af akter er i direkte strid med Offentlighedsloven og Dragør Kommunes journaliseringspligt.
Censureret og mangelfuld aktindsigt i CWWP-sagen.
Dragør Kommunes afdeling Plan og Teknik påstår stadigvæk, at borgmesteren ikke har været i direkte skriftlig kontakt med CWWP i årene 2016, 2017, 2018 og 2019.
Ikke desto mindre fremgår det tydeligt af aktindsigten, at projektgruppen bag CWWP skriver direkte til borgmester Eik Dahl Bidstrup – men alle borgmesterens henvendelser og svar til CWWP mangler i aktindsigten.
Flere borgere har retmæssigt bedt om at få udleveret de manglende dokumenter, der har stor betydning for sagen og sagsbehandlingen af CWWP i Dragør By.
Dragør Kommune vil dog ikke udlevere dokumenterne, og påstår at dokumenterne ikke eksisterer, fordi borgmesteren ikke har været i mailkorrespondance med CWWP – nogensinde.
Klik nedenfor og vurder, om dette er sandt. Her finder du mails fra CWWP og et borgerindlæg om de manglende dokumenter.
Vurder venligst selv, om du som borger i Dragør Kommune finder det troværdigt, at planlægningen af borgmesterens personlige prestigeprojekt er foregået, uden at borgmesteren har besvaret én eneste mail fra CWWP’s projektgruppe i perioden 2016-2019.
Klik her for at se ‘Mail fra CWWP 1’
Klik her for at se ‘Mail fra CWWP 2’
Klik her for at se ‘Mail fra CWWP 3’
Klik her for at se ‘Mail fra CWWP 4’
Klik her for at se ‘Mail fra CWWP 5’
Klik her for at se borgerindlægget ‘Et spørgsmål om journalisering’
Klik her for at se ‘Borgere i Dragør kan selv søge aktindsigt’