CWWP’s pressemateriale består af flere illustrationer af et vandanlæg, nedsænket i jorden, i et smukt anlagt grønt område – er dette fakta eller illustration?
Dybden på betonkanalerne gør, at området skal indhegnes med et højt hegn eller afskærmes, således at mennesker og dyr ikke falder i vandet eller i de tomme kanaler. Kanalerne er tomme, når de ikke bliver brugt, da vandet så er samlet midlertidigt i opsamlingsbassinerne.
CWWP har i flere sammenhænge sammenlignet sig med et white water-anlæg i Glasgow. Forlystelsesparken hedder Pinkston Watersports.
Prøv Google Maps, og gå en tur rundt i området. Kig godt på kanalerne og betonmiljøet, og sammenlign med den ’grønne’ projekttegning fra CWWP:
Klik her og tag dig en gåtur i white water-anlægget
Noget der minder om dette betonsyn er, hvad AOV-flertallet i Dragør Kommune ville ligge som velkomst ved indkørslen til Dragør på Kirkevej og nu senest på Kalvebodvej ved indgangen til Naturpark Amager og Kongelunden.
White water-anlægget ligner ikke noget, som efter planlovens krav til landzone og fingerplan skal falde ind i den landskabelige helhed i Dragør.
Det ligner heller ikke et sted, hvor familien sidder på et picnic-tæppe og nyder sin frokost i ro og mag.
Venlig hilsen,
Helle Schouw – Kommende nabo til CWWP i Kongelunden.