I teenageårene drømte jeg om at blive landmand. For at realisere min drøm måtte jeg i en længere periode have 2 jobs, før jeg havde sparet tilstrækkeligt sammen til at købe en gård med jord til.
I 1991, da jeg er i slutningen af tyverne, opstår muligheden. En gård på Sydvestpynten i Dragør kommer til salg, og den overtager jeg.
I de 27 år jeg har boet her, har jeg gennemrenoveret gården og drevet en velfungerende hestepension. Jeg har samtidigt arbejdet i Dragør Vandforsyning og senere Hofor, men nu lever jeg udelukkende af min hestepension.
Alt var rigtig godt indtil 2006, hvor min gård for anden gang var ved at blive oversvømmet af en stormflod. I kølvandet på den, så begyndte alle mulige (og umulige) digeforslag at vælte ind, som, hvis de var blevet gennemført, ville have ødelagt vores ejendomme og område. Disse planer blev dog skrinlagt, og der var tavshed helt frem til stormfloden i januar 2017.
Da Dragør – helt bogstaveligt – var tæt på at sejle sin egen sø en kold januar aften, så kom digeplanerne på bordet igen. Vupti. Dog ikke med mindre mystiske digeløsninger. I mit tilfælde skulle det tilbagetrukne dige pløje direkte gennem min ejendom.
I praksis ville det betyde, at jeg dagligt skulle køre op, og så ned, ad en 5 meter høj jordvold med traktor og tonstunge landbrugsmaskiner hægtet på, når jeg skulle ud til mine marker, på den anden side af diget. For ikke at tale om, at udsigten fra stuehuset over de åbne marker ville blive skiftet ud med et kig direkte ind i en jordvold – ikke ligefrem et drømmescenarie.
I de sidste 12 år har jeg levet med frygten for enten oversvømmelse af gården eller et tilbagetrukkent dige, der ville ødelægge min ejendom og hestepension. At jeg ikke er blevet gråhåret endnu er utroligt. Men det kan jeg hurtigt blive.
Lige som Dragør Kommune endelig kom til fornuft og valgte den rigtige digeløsning for os dragørborgere på Sydvestpynten, smed kommunen det næste vanvittige forslag på bordet – forlystelsesparken CWWP. En kæmpe vandpark, hvor der skal afholdes internationale stævner, altså et anlæg der absolut ikke hører hjemme i nærheden af beboelse.
Da jeg fik dette at vide stod min verden stille i flere dage. Jeg kunne ikke spise, og havde problemer med at sove. Min gård, som jeg har istandsat gennem de sidste 27 år, og som udgør mit levebrød, ville, hvis CWWP blev en realitet, miste sin værdi. Og min hestepension ville også lide et knæk.
Med CWWP’s forventede daglige driftsudgift på over 30.000 kr. i strøm samt et vandforbrug, der svarer til 28.000 brugere af 60 kr. pr. kubikmeter, så skal CWWP, for at være rentabel, tiltrække en masse betalende gæster.
Størstedelen af disse gæster vil komme i biler og busser. Det vil skabe trafikpropper og lange bilkøer – i særdeleshed når CWWP afholder stævner og turneringer. Kalvebodvej er i forvejen ikke bredere, end at en bil er nødt til at køre ud i rabatten for at passere en bus. Fortove er Kalvebodvej heller ikke udstyret med, så fodgængerne må gå på vejen. Dette gælder børn såvel som voksne.
Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan vi alle skal komme frem eller tilbage. Københavnere, turister fra ind- og udland, de 22.000 unge der på årsbasis besøger Kongelundsfortet som en del af DGI-byens tilbud, tennishalbrugere, almindelige mennesker der har lyst til en tur på stranden eller i Kongelunden, os beboere, hesteryttere, hestetrailere, børnehavebørn på gåtur samt forældre der skal bringe/hente deres børn. I lighed med digerne, så virker det som om, at intet er gennemtænkt i CWWP’s forlæg.
Kalvebodvej er simpelthen ikke lavet til den massive trafik en forlystelsespark vil medføre. Og når først mine hestepension-kunder ryger ind i flaskehalsproblemer og ikke kan finde en p-plads, fordi forlystelsesparkens gæster har parkeret ved mig, så vil jeg ret hurtigt miste kunder og dermed min levevej.
En endnu større hurdle er støjgenerne fra CWWP, som Dragør Kommune vil påføre os naboer. Udover flytrafikken fra lufthavnen er der jægere, som skyder løs på strandengen i jagtperioden, DGI-byens arrangementer bliver styret af folk med megafoner og luftalarmer, og politiet laver øvelser på Kalvebodvej i sommerperioden med sirener og kampråb. Tilfør så alt dette de ekstra indsatte busser og karavaner af biler til og fra CWWP, hvor der skal være alt fra skateboard-turneringer til polterabends og internationale konkurrencer såsom EM, World Cup og VM.
Velkommen til Dragør siger jeg bare, og velkommen til endnu en støjkilde.
Det virker helt hen i vejret, at Dragør er omgivet af vand, og nu vil kommunen bruge borgernes skattekroner på at placere en kunstig flod midt i Kongelunden til gene for naboerne. Vi har faktisk så meget vand, at der skal bygges diger, så Dragør ikke oversvømmes.
Og fra det øjeblik CWWP bliver en realitet, så vil jeg være stavnsbundet til ejendommen, for hvem ved sine fulde fem vil købe en bolig, der ligger 10 meter fra en kæmpe kunstigt oplyst forlystelsespark, der har åbent fra kl. 7.00 til 22.00 alle ugens dage og med et støjniveau på minimum 50 decibel?
En bolig, der påvirkes af folk over det hele, kæmpe p-plads, turistbusser og dobbeltdækkere til og fra København, rutebusser og et hav af personbiler, der hverken kan komme frem og tilbage på grund af busserne? Jeg spørger bare.
Vi har skabt os et liv og lever i samhørighed med mennesker, dyr og natur. Vi ønsker ikke at flytte fra vores trygge hjem, men Dragør Kommune sørger for, at vi allerede nu er stavnsbundne og dermed bundne på hænder og fødder.
Først kæmper vi i 10 år for, at Sydvestpynten skal være beskyttet af diger – skal vi nu til at kæmpe i 10 år mod vandparken CWWP?
Jeg og min familie håber, at vi og vores naboer snart kan få fred herude på Sydvestpynten. Det trænger vi i den grad til.
Med venlig hilsen,
Thomas og Mette Østergaard